Af - 25/03-15 06:20; Opdateret: 25/03-15 10:05

Kan du se, hvad de har fået lavet?Kan du se, hvad de har fået lavet?

På ti år er antallet af mænd, der får plastikkirurgi steget med 30 procent. Mændene får især lavet øjne, suget fedt, fjernet hud og bryster - se de vilde forvandlinger her.

Bildstrecke im Grossformat »

Store maver, dansehåndtag, tævepatter, hængende øjenlåg og løs hud efter vægttab. Mænd lægger sig i stigende grad under kniven for at rette op på udseendet, og nye tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af mænd, der får plastikoperationer, er steget med 30 procent fra 6.007 i 2004 til 7.880 sidste år.

Bo Jønsson, der er specialeansvarlig plastikkirurg ved Aleris Hamlet Privathospital mener, at det er blevet mere almindeligt for mænd at få lavet kosmetisk kirurgi, selv om mændene stadig er langt efter kvinderne.

LÆS OGSÅ: Vupti! Ny sprøjte fjerner din dobbelthage

- Vi talte tidligere om den metroseksuelle mand, der går op i sit udseende, og den mand går også op i at få lavet flere indgreb.

Han oplever, at lidt flere mænd får lavet ansigtsløftninger og fedtsugninger, mens mange mænd også får opereret øjenlåg.

LÆS OGSÅ: Kvinders hævn: Nye bryster bliver våben i skilsmisser

- Gennem de sidste år har vi også set en del mænd, der får lavet brystreduktioner. Det er især mænd, der har trænet meget og taget steroider. Vi ser også mænd, der har været overvægtige, og som får opereret hud væk, der hænger og generer.

Se hvordan en mandlig brystreduktion foregår

Speciallæge i almen medicin og ejer af Nygart Privathospital, Jesper Nygart fortæller, at de operationer, de laver flest af hos mænd, er fedtsugninger, brystreduktioner og øjenlåg.

LÆS OGSÅ: Gustav får lavet næse, kindben og læber: Min mor tiggede mig om at stoppe

- Det er alle mulige forskellige slags mænd, der har det til fælles, at de går op i deres krop og udseende. En del af dem er singler, og det betyder selvfølgelig også noget.

Han oplever, at tærsklen for, hvornår mænd vil have lavet kosmetisk kirurgi er blevet mindre.

- De unge vil gerne have en løsning nu og her, og de tolerer ikke så meget. De har ikke de samme hippie-betænkligheder som de ældre generationer, hvor man talte om at være sig selv og ældes med ynde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress