Af Nicolai Skovgård - 10/06-15 21:01

Forretningsmand svindlede sig til kontrakter for millionerForretningsmand svindlede sig til kontrakter for millioner

En forretningsmand, som tidligere er dømt, vil anke sag, hvor han er dømt for svindel til flere millioner.

storybild

(Billede: Polfoto/Dige Jens/Arkiv)

En tidligere dømt forretningsmand blev onsdag idømt fire år og seks måneders fængsel for blandt andet at have svindlet sig til rengøringskontrakter med Lyngby Boldklub, FCK Træningsanlæg og andre.

Den omfattende svindel drejer sig om flere millioner kroner og en række sager.

Han er i Retten i Lyngby også dømt for at have forsøgt at sælge gummigeder og andre arbejdsmaskiner, selvom han ikke ejede dem.

- Han er blevet dømt efter stort set alle forhold og fik fire år og seks måneder.

- Desuden fik han en tillægsbøde på 25.000 kroner for overtrædelse af færdselsloven. Han er ikke tilfreds med resultatet, så han har anket dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang, siger senioranklager Betina Hald Engmark.

LÆS OGSÅ: Anklager: Fup med leasingkontrakter for 375 millioner

LÆS OGSÅ: Lærere: Sådan forsøger elever at snyde under eksamen

Det vil sige, at forretningsmanden ikke erkender de forhold, han er dømt for.

Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for flere forhold af dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov karakter.

Den 44-årige forretningsmand brugte blandt andet falske kontrakter med en ulæselig underskrift, så aftalen fremstod som underskrevet af en tredjepart.

Desuden er han dømt for at sælge syv arbejdsmaskiner, som han uberettiget solgte videre for 3,5 millioner kroner uden at oplyse, at de ikke tilhørte ham.

Samme trick blev forsøgt med tre arbejdsmaskiner til to millioner kroner og ad to omgange med to gummigeder, foruden en tredje gang med to trucks, hvilket dog blev opdaget samtlige gange.

LÆS OGSÅ: Dansk pokersag med snyd for millioner bliver nu efterforsket i udlandet

LÆS OGSÅ: Politiet anholder 26 personer i aktion mod hestekød

Han er endvidere dømt for snyd med moms for 654.056 kroner, for at køre for stærkt uden at have erhvervet et kørekort og for at modtage en check på 320.000 kroner for påstået køb af en café.

Den omfattende svindel stod på fra 2009 til september 2014, og forretningsmanden har skiftet navn undervejs.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Aarhusianerne snyder for millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress