Af Ritzau - 28/06-16 07:17; Opdateret: 28/06-16 07:27

Buræg bliver fjernet fra hylderne i Føtex og NettoBuræg bliver fjernet fra hylderne i Føtex og Netto

Senest ved udgangen af 2017 er det slut med at købe buræg i Netto, Føtex og Bilka, oplyser Dansk Supermarked.

storybild

(Billede: Erik Jepsen)

Fra 1. september kan kunder i Føtex ikke længere lægge en bakke buræg i indkøbskurven.

Supermarkedskæden stopper salget af æg fra burhøns, og flere andre kæder følger trop i løbet af det kommende halvandet år. Det oplyser Dansk Supermarked Group.

Således vil Bilka og Netto også have fjernet buræg fra hylderne senest ved udgangen af 2017.

Der er tale om en udfasning af alle skalæg fra burhøns, og årsagen til at droppe den omstridte fødevare er en ambition om bedre dyrevelfærd og tendens til, at forbrugerne i højere grad vælger andre ægtyper.

LÆS OGSÅ: 1200 butikker dropper også 'skjulte' buræg

Det siger Jeppe Dahl Jeppesen, ferskvaredirektør i Dansk Supermarked.

- Bedre dyrevelfærd betyder meget for os, og som Danmarks største detailhandelsvirksomhed tager vi ansvar. Vi er klar, og kunderne er klar, siger han i en pressemeddelelse.

Salget af buræg i Føtex, Bilka og Netto er halveret i løbet af de tre seneste år. Det er, ifølge Dansk Supermarked, blandt andet sket som konsekvens af, at butikkerne har arbejdet på at fremme salget af økologiske æg, skrabeæg og æg fra fritgående høns.

I dag udgør buræg under 25 procent af kædernes samlede æggesalg. Sidste år solgte koncernen omkring 100 millioner buræg i Danmark.

Tidligere på året meddelte konkurrenterne i Coop, at salget af buræg også skulle stoppes her. Det gælder 1200 butikker.

LÆS OGSÅ: Buræg er i 'bad standing' i danske supermarkeder

Irma stoppede allerede salget for mere end 20 år siden, og Kvickly fulgte efter i 2013. Resten af Coops kæde - SuperBrugsen, Dagli' og LokalBrugsen og Fakta - fjerner over de kommende år buræggene, så butikkerne i 2020 er buræg-fri.

Dyrenes Beskyttelse "kan slet ikke få armene ned" over udmeldingen fra Dansk Supermarked.

- Det er helt fantastisk. Med en tredjedel af markedet og med en så ambitiøs tidsplan for udfasningen forventer vi, at dette initiativ for alvor vil betyde et stop for salg af buræg i Danmark, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

LÆS OGSÅ: Salg af buræg stopper i disse 1200 butikker

Også de såkaldte skjulte buræg, der indgår i andre fødevarer, skal udfases fra Dansk Supermarkeds egne mærker og egen produktion inden udgangen af 2019.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress