Af - 20/11-15 16:03; Opdateret: 20/11-15 16:43

Kæde-besked spreder terrorrygte om KøbenhavnKæde-besked spreder terrorrygte om København

Mange danskere får fredag eftermiddag advarsler på deres telefoner om, at der er planlagt et terrorangreb mod Nørreport Station i København fredag aften. PET har ingen kommentarer.

Bildstrecke im Grossformat »

Billederne af kæde-beskeden er sendt til metroxpress' journalist Anders Hemmingsen.

Efter lørdagens frygtelige terrorangreb i Paris har Politiets Efterretningstjeneste (PET) hævet trusselsniveauet i Danmark.

Det betyder, at politiet vurderer, at der er forhøjet risiko for terror i Danmark.

Den frygt er blevet yderligere forstærket hos mange danskere fredag eftermiddag, efter en kæde-besked har spredt sig blandt især unge mennesker.

I beskeden advares der om, at der er planlagt et terrorangreb mod Nørreport Station fredag aften.

Der er desuden rygter om, at erhvervsdrivende i området er blevet bedt om at lukke butikkerne tidligt fredag.

PET vil indtil videre ikke kommentere.

- Jeg kan kun sige, at PET aldrig kommenterer på rygter om trusler, lyder det fra deres presseafdeling.

Heller ikke Københavns Politi vil kommentere på sagen. De henviser til PET.

Men butikken MATAS ved Nørreport Station afviser over for metroxpress, at de er blevet advaret mod terror eller opfordret til at lukke tidligt.


LÆS OGSÅ: Eagles of Death Metal skriver åbent brev efter Paris-terror: - Vi stopper med at spille

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress