Af Lars Dinesen - 17/03-15 18:23

Mand og kvinde fængslet efter knivstikkeri i sommerhusMand og kvinde fængslet efter knivstikkeri i sommerhus

Efter at en mand er blevet stukket med kniv i maven i et sommerhus i Odsherred, er to personer fængslet.

En 54-årig mand, der natten til tirsdag blev stukket med en kniv i maven i et sommerhus i Odsherred, er uden for livsfare. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En 39-årig mand og en 45-årig kvinde er sigtet for forbrydelsen og er tirsdag eftermiddag i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i knapt en måned frem til 14 april.

Ved politiets ankomst til sommerhuset fandt betjente den 54-årige mand fra Odsherred, der var stukket i maveregionen med en kniv.

LÆS OGSÅ: Pilot kendt skyldig i at kapre sit eget fly

Også de to mistænkte opholdt sig i huset.

- Da vi kommer til sommerhuset, ligger der den tilskadekomne, og vi træffer de to andre. Vi kan konstatere, at de er bekendt med hinanden, og vi kan også konstatere, at der har været noget alkohol involveret, siger politikommissær Kristian Egekær.

- De anholdte var påvirket af alkohol, siger han om manden og kvinden.

LÆS OGSÅ: Politiet ransager otte lejligheder i København

Politiet ankom til sommerhuset på Hønsinge Lyng i Odsherred kort efter klokken to natten til tirsdag, efter at man havde modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri.

Det er endnu uvist, hvad motivet for knivstikkeriet er.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Husspektakler endte i et knivstikkeri

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress