Af Ritzau - 31/08-16 01:32

Landsforening kobler spiseforstyrrelser med mistrivselLandsforening kobler spiseforstyrrelser med mistrivsel

Spiseforstyrrelser hænger ofte sammen med general mistrivsel ifølge landsforening mod spiseforstyrrelser.

storybild

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oplever både forældre og veninder til ramte, der ringer og beder om råd og hjælp. (Billede: Free/Colourbox)

I en gennemsnitlig 9.-klasse balancerer hver fjerde pige på nippet af en spiseforstyrrelse. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade modtager man ofte opkald fra veninder og forældre, der er bekymrede pårørende.

- De fortæller, at deres veninde har et lidt underligt forhold til vægt, kost og motion. Forældrene fortæller, at de er urolige, fordi deres datter trækker sig fra normalt socialt samvær og ikke spiser det, som hun plejer at gøre, fortæller generalsekretær Steen Andersen.

Han oplyser, at spiseforstyrrelsen ofte er en del af et mere gennemgående problem.

- Jeg synes, at det vi oplever, svarer meget godt til den mistrivsel, man ser hos unge piger generelt set, idet man ved, at omkring 80 procent af alle unge piger ikke trives, siger Steen Andersen.

- Det er noget med forventningerne til deres liv. Det er forventningerne til deres eksamener. Det er deres forhold til deres veninder i skolen. I det hele taget, at de skal være noget og præstere en masse.

- På den måde får man et lavere og lavere selvværd. Så skal der ikke så meget til, før en spiseforstyrrelse gror sig fast fra at have været en flirt med mad, vægt og krop.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade kan tilbyde rådgivning til både de ramte piger og drenge, men også til de pårørende der ringer ind med deres bekymring.

- Vi kan be- eller afkræfte, om det veninderne eller forældrene observerer minder om en spiseforstyrrelse, siger Steen Andersen.

- Det handler om enten at berolige dem eller kalde dem til en samtale sammen med deres søn eller datter, så vi kan finde ud af, om der er noget at komme efter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress