Af - 18/03-15 16:02

Sur smiley til populær buffet-kædeSur smiley til populær buffet-kæde

Få måneder gammel restaurant har ikke styr på at opbevare fødevarer korrekt.

storybild

Sådan lyder formuleringen i kontrolrapporten. (Foto: Fødevarestyrelsen)

Den 27. november slog Dalle Valle dørene op til deres sjette og nyeste restaurant i Storkøbenhavn. Men det kniber tilsyneladende med hygiejnen hos kædens nye skud på stammen.

For Fødevarestyrelsen har nu fremsendt et bødeforelæg samt givet en sur smiley til Dalle Valles restaurant på Hveen Boulevard 2 i Taastrup. I kontrolrapporten står der følgende:

- Virksomheden opbevarer fødevarer, som lasagne som var opvarmet og nedkølet, ca. 3x3 liter blanding af æg og fløde, fersk okse mørbrad samt 2 hele oksefileter, i køledisk, der var slukket og blev med lufttermometer til en temperatur på 14,7 °C. Der blev målt en kernetemperatur med indstikstermometer i lasagne på 15,3 °C, i blanding af æg og fløde på 14,3 °C, i oksemørbrad på 14,7 °C samt i hele oksefilet på 14,3 °C.

At der ikke er styr på hygiejnen, er de kede af hos Dalle Valle.

- Det var et af vores køleskabe, som ved en fejl har været slukket. Det er selvfølgelig en kæmpe fejl fra vores side, og det er en rigtig uheldig smiley, som vi har fået, siger Tanja Hansen, personalechef hos Dalle Valle på Hveen Boulevard 2 i Taastrup.

Det er ikke første gang, at myndigheden har konstateret disse problemer. Ved det første kontrolbesøg tilbage i november havde de nemlig heller ikke styr på, hvordan fødevarer skal opbevares.

- Her i november var vi helt nyopstartet, derfor havde vi lige nogle nye medarbejdere, som skulle læres op. Det har dermed helt klart været en begynder fejl, lyder forklaring fra Tanja Hansen.

Hun giver dog udtryk for, at det i fremtiden vil være et overstået kapitel.

- Vi vil selvfølgelig sikre, at vores køkkenpersonale har ekstra tjek på hver dag fremadrettet, fortæller personalechefen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress