Af - 12/12-15 08:21; Opdateret: 12/12-15 08:49

I dag sender Mads & Monopolet sidste gang live fra P3I dag sender Mads & Monopolet sidste gang live fra P3

Klokken ni i dag er det sidste gang, at Mads Steffensen og et monopol sidder klar i radioen for at besvare friske dilemmaer til P3's lyttere.

Bildstrecke im Grossformat »
Da Mads & Monopolet sendte første gang 6. september 2003, bestod monopolet af: Politiker; Søren Pind, forfatter; Suzanne Bjerrehuus og komiker: Anders Matthesen ('Anden'). I de første programmer var det altid disse tre, der sad i monopolet, men siden kom andre til. Mads Steffensen har altid været vært på programmet. Søren Pind og Suzanne Bjerrehuus er i dag stadig faste "monopolister". - Her gælder "Søren Pind-reglen". Den sætning kan du ofte høre Søren Pind, Mads Steffensen eller en af de andre fra monopolet referere til i programmet. "Søren Pind-reglen" betyder, at du skal tage til det arrangement, som du først har sagt ja til. 'Preben'. Det navn bliver næsten altid brugt, hver gang Mads & Monopolet sender. Til en start var det Hella Joof, der altid kaldte de anonyme mænd i dilemmaerne for 'Preben', men efterhånden er de mandlige lyttere, som skriver ind, selv begyndt at underskrive sig 'Preben', når de gerne vil være anonyme. Mads Steffensen er kendt for at sige: 'et aldeles fremragende program'. Han plejer også at begynde programmet med at fortælle dagens monopol, at de er 'A-holdet'. Mads & Monopolet har sendt live fra forskellige teatre og de seneste år også fra Skanderborg Festival. Her ses Simon Juul, Stéphanie Surrugue og Sara Bro i monopolet, da Mads & Monopolet i 2013 sendte direkte fra Smukfest. Nogle gange har Mads Steffensen givet de garvede monopolister fri, fordi han har inviteret et særligt monopol. Billedet viser dengang popgruppen Aqua agerede Monopol. Søren Rasted fra gruppen er dog også i monopolet normalt. Mads Steffensen krydrer ofte de klassiske monopolister med 'special guest stars'. Ofte ender de specielle gæstestjerner dog med at blive en fast del af monopolet. Sara Bro (på billedet) er blandt andet blevet introduceret som 'special guest star'. Det samme gælder blandt andet de nu faste monopolister Simon Jul og Jan Gintberg.

Hvem sidder i monopolet i dag? Klik dig gennem galleriet og få svar.

Det bliver et aldeles fremragende program

Den sætning vil Mads Steffensen i dag for sidste gang sige live i radioen på P3, når det folkekære radioprogram klokken ni sender Mads & Monopolet.

I cirka 12 år har radioprogrammet sendt hver lørdag fra P3, men fra januar 2016 vil Mads Steffensens stemme og det livlige monopol kunne høres fra søsterkanalen P4.

LÆS OGSÅ: 'Mads og Monopolet' stopper på P3

Det sker som en del af DRs fornyelse af P4.

- P4 er inde i en spændende udviklingsproces, og der synes jeg, at vi passer godt ind. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med landets største radiokanal og se, om vi kan få fat og også se, hvad vi kan få ind af dilemmaer, når vi kaster snøren ud i en endnu større sø, har Mads Steffensen tidligere på året sagt til DR presse.

LÆS OGSÅ: Mads & Monopolets største dilemma var fup: Snydt af 16-årig dreng

Men ellers burde alt nogenlunde være, som det plejer, når du en lørdag i 2016 tænder for Mads & Monopolet på P4. Det har værten Mads Steffensen tidligere på året fortalt DR Presse:

Selvom vi får en ny kanal, så er det stadig 'Mads & Monopolet'. Jeg håber selvfølgelig, at nye lyttere vil tage pænt imod os, og så er alle de inkarnerede P3-lyttere selvfølgelig velkomne til at være deres faste kanal utro en formiddag om ugen.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Skal Ida bremse vægttab for at blive plus size model?

Hvis du er i vildrede over, hvor du finder DRs P4 og lytter med via en almindelig radio, så kan du finde frekvenserne som P4 bliver sendt på her.

LÆS OGSÅ: Aprilsnar: Sådan forsøgte medierne at tage fusen på dig i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress