Af - 10/01-16 21:43

Læsere på dansk medie: - Hellere rockere end flygtningeLæsere på dansk medie: - Hellere rockere end flygtninge

Flere læsere på fyens.dk raser over, at politiet vil forsøge at skræmme rockere væk fra Nyborg. Hellere rockere end flygtninge, mener de.

Bildstrecke im Grossformat »

Tidligere søndag skrev fyens.dk, at Fyns Politi vil forsøge at presse en gruppe HA-rockere ud af Nyborg.

Rockerne har siden september 2015 slået sig ned på Langelandsvej i byen.

- Vi vil gerne undgå, at HA'erne gror alt for fast, når de slår sig ned nye steder, og når de har slået sig ned - som i Nyborg - vil vi helst ikke give dem ro til, at de kan opbygge en fast bastion og oparbejde status, siger chefpolitiinspektør ved Fyns Politi, Sten Skovgaard Larsen til fyens.dk

LÆS OGSÅ: Flertal vil droppe prøveløsladelse for bandemedlemmer

Men det er mange læsere slet ikke enige i. Faktisk raser flere af dem i artiklens kommentarfelt over, at politiet vil forsøge at presse rockerne ud. I stedet mener de, at flygtningene skulle ud af byen. Det skriver fyens.dk.

- Det er nærmest komisk. 500 "flygtninge" bliver budt velkommen med flag og hurraråb, og hvis nogen af de lokale udtrykker bekymring, står folk næsten i kø for at fortælle, at de er væmmelige racister (...) Men fem HA'ere - der passer sig selv - ja, de skal da rulles i tjære og fjer og jages ud af byen, skriver brugeren Lars Thomsen, der i skrivende stund har fået 48 likes til sin kommentar.

Keld Nylander Andersen bakker op - han mener endda, at de rygmærkeklædte nytilflyttere gør byen mere sikker.

- Lad da HA være, de gør da området, de befinder sig i, sikkert, og hvis du ikke generer HA, generer de heller ikke dig (...) Man kan godt tage imod 500 flytninge med flag og hele pibetøjet, men bare der er to rockere, så er folk oppe på tæerne og fortæller forfærdelige ting (...) Men i bund og grund er rockerne fredelige, mener han.

LÆS OGSÅ: Politiet lukker rocker- og bandeklubhuse i Næstved ned

Johan Sparre skriver:

- Mon ikke fyens.dk har fejlciteret politiet? Hvilken interesse skulle politiet have i at bruge mandskab til at stresse en motorcykelklub med få medlemmer som sammenligneligt er de rene søndagsskolebørn i forhold til mange muslimer i landets ghettoer?

Nogle få i kommentarfeltet - som Nicklas Thobo-Carlsen - mener dog, at flygtningene, ikke rockerne, skal være velkomne i Nyborg.

- Ok, så ja til en organisation hvor man skal begå mord/grov vold for at blive fuldbyrdet medlem, hvor man står bag distribution af størstedelen af stoffer i dk (at man ikke er dømt for det, betyder ikke at man ikke er skyldig) og hvor det er ok at hverve unge til at sælge stoffer??! Men nej til flygtninge... folk i denne tråd er sgu enten ikke for skarpe eller så snot naive, at de er til fare for sig selv og andre!, skriver han.


Klik dig igennem galleriet øverst for at se flere af kommentarerne til artiklen.

LÆS OGSÅ: 21-årig rocker dømt for at skyde den forkerte person

LÆS OGSÅ: Tre rockerpræsidenter på stribe dømt i narkosager

LÆS OGSÅ: DF'er får advarsel for 'helt uacceptabel' udtalelse

LÆS OGSÅ: Borgmester trækker grænsen: Her er næsten hver tiende en asylansøger

LÆS OGSÅ: FN: Flygtningebørn kommer til at lide uden mor og far

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress