05/07-15 18:24

Første målinger: Det går mod et nej i GrækenlandFørste målinger: Det går mod et nej i Grækenland

De første telefonmålinger tyder på, at over 50 procent af de græske vælgere siger nej til kreditorernes krav.

storybild

(Billede: Polfoto)

De første spinkle målinger efter den græske folkeafstemning om en vej ud af gældskrisen tyder på en snæver føring til nej-fløjen. Det skriver blandt andre BBC.

Meningsmålingsinstituttet GPO forudser ifølge BBC, at et lille flertal af de græske vælgere siger nej til kreditorernes redningsplan.

LÆS OGSÅ: Grækenland: I dag stemmer de sig måske ud af euroen

Ifølge BBC har meningsmålingsinstituttet en føring til nej-siden med 51,5 procent af stemmerne, mens 48,5 procent af vælgerne siger ja.

Flere andre institutter har lignende målinger. Der er dog ikke tale om traditionelle valgstedsmålinger, men om målinger lavet på basis af telefonrundspørger.

Det tyske nyhedsbureau dpa citerer lokale medier for oplysningen om, at valgdeltagelsen en time inden lukningen passerede de 40 procent, der skal til, for at afstemningen er juridisk gyldig.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten i Athen: Stemningen er stille og rolig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress