Af - 03/10-16 11:35

Christinas job er at passe katte: Særligt én kat har gjort indtrykChristinas job er at passe katte: Særligt én kat har gjort indtryk

Metroxpress har besøgt Inges Kattehjem i Glostrup. Her har vi mødt Christina Christensen Agerskov, der elsker at fodre og nusse katte.

Christina Christensen Agerskov giver tre råd til, hvordan du aktiverer din indekat. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Hvert år bliver omkring 4.000 herreløse katte og killinger adopteret fra Inges Kattehjem. 900 af dem bliver adopteret fra organisationens afdeling i Glostrup, og mange er blevet fodret og nusset bag ørerne af Christina Christensen Agerskov.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Christina har arbejdet som dyrepasser på Inges Kattehjem i otte år. Og for hende er det ikke bare et almindeligt arbejde:

- Du går ikke bare hjem og stopper med at arbejde. Når jeg kommer hjem, så får jeg ideerne til, hvor de forskellige katte kan komme hen. Det bliver det ens liv, fortæller Christina.

Mød fem beboere på Inges Kattehjem

Christina har altid vidst, at hun skulle være dyrepasser. Arbejdet er hyggeligt, men det er ikke altid lige nemt:

- Jeg ser rigtig mange ting. For eksempel hvordan nogle mennesker er over for dyr. Jeg har set katte, der har fået klippet ørerne, halen og kløerne af. De ting præger mig som menneske.

LÆS OGSÅ: Danske katte har det skidt

Som dyrepasser på Inges Kattehjem har Christina mange forskellige arbejdsopgaver. Meget af morgenen går med dyrelægearbejde, hvor hun hjælper med at tage imod private operationskatte. Resten af morgenen går med rengøringsarbejde. Både kattebakker, mad- og vandskåle skal vaskes. Efter en fælles frokost er der fra klokken to til seks åbent for adoptioner.

Mød Laban og Felix, der begge bor på Inges Kattehjem

Gennem Christinas otte år på Inges Kattehjem er der særligt en kat, som har gjort stort indtryk på hende:

- Jeg husker Sylvester. Han var meget syg, og vi kunne ikke redde ham. Han var meget gammel, og jeg har en særlig ting for gamle katte. Han blev aflivet, og det gjorde ondt.

Selvom der er triste dage på hjemmet, så er de fleste dage gode. Christina holder især af søndagsvagterne, for det er nemlig hjemmets store formidlingsdag:

- Jeg glemmer aldrig den søndag, hvor 21 katte fik nyt hjem. Det er ikke unormalt, at 10 katte kommer ud på en søndag. Men at adoptere 21 katte væk på tre timer ... Dét var nok det vildeste, fortæller Christina.

LÆS OGSÅ: DF: Katte skal registreres ligesom hunde

Historisk set er det største antal katte, der er adopteret på Inges Kattehjem, 36 på en dag. Det skete for 20 år siden, da Inge, der startede organisationen, selv stod bag skranken.

Se videoen øverst, hvor Christina giver tre råd til, hvordan du aktiverer din indekat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress