04/09-15 16:19

Nul kroner for at sexkrænke pige i søvneNul kroner for at sexkrænke pige i søvne

En 17-årig kvinde fik ingen erstatning fra mand, der beviseligt forsøgte at have sex med hende. Han sov nemlig - og så var der ikke sket en forbrydelse

storybild

En kvinde som var udsat for sexovergreb fik ingen erstatning, fordi manden havde sexsomani, hvor han havde sex i søvne. (Billede: Polfoto)

Flere ofre for vold- og voldtægt får ikke erstatning, fordi de falder igennem et hul i reglerne. Også selv om de beviseligt har været ude for et overgreb.

Og det vil et flertal i Folketinget nu kigge på.

- Vi er i gang med et 360 graders eftersyn af hele voldtægtsområdet. Her vil vi også se på erstatningsniveauet, og om der er nogle, der ikke får erstatning i dag, der bør have, siger Jan E. Jørgensen, der sidder i retsudvalget for Venstre.

Et voldtægtsoffer får i dag normalt 60-70,000 kroner udbetalt efter afgørelser i Erstatningsnævnet. Og personer, der har været udsat for en voldtægtsforsøg får det halve. Kan gerningsmanden ikke betale, så lægger staten ud.

Men i nogle tilfælde får kvinden ikke en krone.

I 2013 gik det ud over en kvinde, der som 17-årig forsøgte en 32-årig mand at tiltvinge sig samleje med hende, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sit handlingen. Men i retten blev han frikendt, fordi han var diagnosticeret med lidelsen sexsomani, der gjorde at han uden sin viden havde en "seksuel adfærd i søvne."

Derfor slap manden for straf for sexovergrebet - og kvinden fik heller ikke nogen erstatning, som der fremgår af Erstatningsnævnets årsrapport for 2013:

'Søvngængeren opfører sig ofte anderledes eller mere
hårdhændet end i vågen tilstand. Da retten fandt, at skadevolder ved sin handling ikke havde overtrådt straffeloven, var forholdet ikke omfattet af offererstatningsloven, hvorfor nævnet afslog at tilkende ansøger erstatning og godtgørelse.'

Sager som den vil et flertal i Folketinget nu se på.

- Pigen har jo tydeligvis været udsat for et overgreb - selv om han bliver frikendt på grund af sygdommen. Og så er det da ikke rimeligt, at hun ikke får erstatning, fordi han har den sygdom, siger formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup.

Også S, SF og R er klar til at se på erstatningerne for voldtægt.

I en anden sag afslog Erstatningsnævnet, at give erstatning til en 52-årig turistguide, der var blevet gruppevoldtaget af otte mænd i Indien, da hun bad om at få vist vej tilbage til hotellet i januar 2014. En sag som Udenrigsministeriet har betegnet, som en af de værste, som de erindrer.

Hun blev nægtet erstatning, som begrundelsen lyder:

'Nævnet fandt således hverken, at ansøgers til skadekomst var sket i et såkaldt ”lukket dansk miljø”, eller at ansøgers ferierejse kunne sidestilles med at udøve erhverv i udlandet.'

Sidste år behandlede Erstatningsnævnet 109 sager om erstatning for voldtægter. De har ingen holdning til erstatningsniveauet, men sekretariatschef Lise Bitsch, siger generelt:

- Man kan godt få erstatning fra Erstatningsnævnet, hvis man i Danmark har været udsat for en straffelovsforbrydelse og har lidt personskade, selvom politiet ikke har kunnet finde frem til en gerningsmand. Hvis man bliver tilkendt erstatning af os, så er det politiet, der udbetaler pengene til offeret. Politiet må derefter søge at inddrive pengene hos gerningsmanden, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress