Af - 02/03-16 04:00

21-årige Sana: Det er vigtigt, at alle rykker sig21-årige Sana: Det er vigtigt, at alle rykker sig

Indvandrerpiger giver danske piger baghjul.

Bildstrecke im Grossformat »

Nu er der flere indvandrerpiger end danske piger, der går på universitetet, viser rapport. Drengene halter dog voldsomt efter.

Indvandrerpiger fra ikke vestlige lande er ved at overhale deres danske medsøstre.

I perioden 2003 til 2013 er antallet af indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikke vestlige lande mellem 20 og 24 år, der læser en længere videregående uddannelse, næsten fordoblet fra 2,8 til 5,2 procent. Det tilsvarende tal for danske unge kvinder er blot 4,3 procent.

LÆS OGSÅ: Debat: Det er indvandrerforældres skyld, når deres sønner dumper

Det viser en rapport fra Integrationsministeriet.

Ser man på, hvor mange som man forventer vil tage en uddannelse i det hele taget, så er unge indvandrepiger og danske piger næsten på niveau. 92 procent af indvandrere og efterkommere af indvandrere tager en uddannelse, imens tallet er 95 procent for etnisk danske piger.

- Der er sket en stor udvikling de seneste 20 år, særligt når det gælder indvandrer- og efterkommerpiger. Mange af dem er meget målrettede, siger seniorforsker Vibeke Jørgensen fra SFI.

Indvandrerdrenge halter efter, når det gælder, hvor mange der læser. Her får fire ud af fem en uddannelse.

En del piger studerer for at komme væk fra familien, forklarer projektleder Susanne Fabricius fra Etnisk Ung.

- Det giver en del et pusterum. De er under en kontrol derhjemme. En uddannelse kan også være en mulighed for at udskyde et ægteskab, siger hun.

Ifølge forskningschef Hans Hummelgaard fra Kora er indvandrerpigerne motiverede.

- Men et er, at mange indvandrere begynder på studier, noget andet er, at det halter med at gennemføre uddannelserne. Det kan man især se på de erhvervsfaglige uddannelser, siger Hans Hummelgaard.

Formanden for Dansk Studerendes Fællesråd, Yasmin Daveli, der har en dansk mor og iransk far, glæder sig.

- Målsætningen må være, at studentersammensætningen på vores uddannelsesinstitutioner afspejler befolkningssammensætningen generelt, siger hun.

21-årige Sana: Det er vigtigt, at alle rykker sig

På statskundskab i Aarhus går fremtidens politiker eller topembedsmand 21-årige Sana Mahin Doost – datter af iranske flygtninge.

LÆS OGSÅ: Danske Alexander har brugt 300.000 på et halvt års uddannelse

- Min mor og far er begge fra Iran og flygtede, da der var krig i 1980’erne. De mødte faktisk hinanden på universitetet i Tyrkiet – siden kom de til Danmark og fik min storesøster og mig. Min far uddannede sig her til ingeniør, men er endt som taxichauffør, og min mor, der havde læst jura, arbejder i dag som social- og sundhedsassistent, siger hun. Men forældrenes akademikerbaggrunde smittede alligevel af.

- Min storesøster læser jura og jeg som sagt statskundskab. Det er nok rigtigt, at mange nydanskere læser studier som læge og ingeniør – det er studier, der er forbundet med prestige i forældrenes hjemlande, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lykke Friis: Vi er ikke karakterfetichister på KU

Hun glæder sig over indvandrerpigerne – men synes også, at vi skal få drengene med op:

- Det er positivt, at de unge kvinder kommer frem, men det er vigtigt, at alle rykker sig, da det handler om at hæve den sociale mobilitet for både mænd og kvinder. Det ser jo heller ikke for godt ud for de danske unge mænd, der jo også halter bagefter, siger Sana Mahin Doost.

LÆS OGSÅ: Nyt krav: Studerende skal have mindst 6 for at læse på KU

LÆS OGSÅ: Besparelser får også Roskilde Universitet til at fyre

LÆS OGSÅ: Elever skal læse mindre Shakespeare og lære mere grammatik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress