Af Ritzau - 24/07-16 04:00

Arbejdsgivere blæser atter til angreb mod seniorjobordningArbejdsgivere blæser atter til angreb mod seniorjobordning

Den jobgaranti, der ligger i seniorjobordningen, er unormal for det danske arbejdsmarked, mener DA.

storybild

Seniorjobordningen kostede i 2015 staten 1,1 milliarder kroner, skriver Berlingske søndag. (Billede: Free/Colourbox)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) går på ny til angreb på seniorjobordningen, efter tal viser, at mere end dobbelt så mange som forventet har fået job gennem ordningen.

- Vi synes, at ordningen er forældet. Det gavner ikke arbejdsmarkedet. Og den er dyr for samfundsøkonomien, siger chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen.

- Det er en ordning, der er med til at fastholde nogle mennesker i job, hvor de i stedet kunne bryde ud af og finde en anden form for beskæftigelse.

Ordningen blev indført i 2008 og giver personer, der har mistet deres dagpengeret og er tæt på pensionsalderen, en jobgaranti. Ifølge arbejdsgiverne er den ordning helt unik på det danske arbejdsmarked.

- Det er en ordning, der er meget favorabel, i og med den giver en garanti for et arbejde. Det ser vi normalt ikke på det danske arbejdsmarked, siger Jørgen Bang-Petersen.

Derfor ser arbejdsgiverne gerne ordningen afskaffet. Det samme gør De Konservative, der er ét af forligspartierne bag. Venstre og De Radikale er klar til at se på, om ordningen skal ændres. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser at afskaffe den.

Da ordningen blev oprettet, var det forventet, at 1500 personer ville få et job som følge af ordningen. Berlingske skriver søndag, at det i dag er 3500. I sommeren 2015 skrev Avisen.dk, at over 3800 var i job som følge af seniorjobordningen.

- De forudsætninger, der lå til grund for ordningen, er overskredet ganske betragteligt. Der er selvfølgelig mennesker, som har vanskeligheder med at finde ny beskæftigelse, siger Jørgen Bang-Petersen.

- Men det bør ikke være det samme, som at man skal opgive ambitionen om at hjælpe personerne med at finde et helt almindeligt job. Det, som den her ordning gør, er at give nogle garantier, som sætter de almindelige dynamikker ud af kraft.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress