01/07-15 09:04

Dom i dag: Ryanair-sag kan koste fagbevægelsens stolthedDom i dag: Ryanair-sag kan koste fagbevægelsens stolthed

Fagbevægelsen står stærkt i Danmark, men har lagt meget stolthed i sag mod Ryanair, siger ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto)

- Det er en ekstrem sag, siger arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg fra Københavns Universitet om den afgørelse, der falder onsdag i Arbejdsretten om Ryanair.

Ifølge ham er det meget usædvanligt, at et selskab går ind og sætter betydelige spørgsmålstegn ved den danske model, sådan som Ryanair har gjort.

LÆS OGSÅ: Danske stewardesser kan snart være et særsyn

Derfor vil det også have betydning for fagbevægelsen, hvis afgørelsen i Arbejdsretten falder ud til Ryanairs fordel.

Tabet vil dog mest af alt koste på stoltheden, for i det store perspektiv står fagbevægelsen stadig meget stærkt i Danmark.

- Man skal passe på med at sige, at den danske model er ved at gå nedenom og hjem, siger arbejdsmarkedsforskeren.

LÆS OGSÅ: 13.933 ubesatte stillinger sidste år

De tre dommere i Arbejdsretten afgør onsdag klokken 14, om Flyvebranchens Personale Union (FPU) må konflikte mod Ryanair, hvilket kan udløse aktioner og sympatikonflikter, der kan gøre det meget svært for Ryanair at flyve fra dansk jord.

Der er dog også den mulighed, at retten giver Ryanair medhold i, at selskabets fly er at betragte som irsk territorium, og at irsk lov derfor bør gælde. I så fald vil en konflikt være ulovlig i henhold til en irsk højesteretskendelse.

LÆS OGSÅ: Læs rørende besked til piloter efter tragedien i Alperne

Endelig er der et tredje scenarie, hvor sagen sendes videre til EU-Domstolen. Det sker, hvis retten vil have afgjort, om den fælleseuropæiske konfliktret vejer tungere end EU-traktaten om fri bevægelighed.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress