Af David Andersen - 16/07-15 17:53

Islandsk flyselskab vil flyve endnu mere fra BillundIslandsk flyselskab vil flyve endnu mere fra Billund

Primera Air vil udvide antallet af afgange fra Billund Lufthavn signifikant efter Ryanair-exit.

storybild

Der er fornyet håb om at Billund Lufthavn ikke mister trafik på grund af Ryanairs exit. (Billede: Polfoto)

Det islandske flyselskab Primera Air, som har base i både København og Billund Lufthavn, vil til vinter udvide antallet af flyafgange fra Billund Lufthavn.

Udmeldelsen kommer dagen efter, at det blev officielt, at det irske flyselskab Ryanair lukker sin base i netop Billund Lufthavn.

LÆS OGSÅ: Nu er det officielt: Ryanair lukker i Billund

Det betyder blandt andet, at tre af Ryanairs fire vinterruter lukker helt. Derudover lukker to af selskabets 14 sommerruter

- Billund Lufthavn er vores hjembase og en strategisk vigtig base for Primera Air, siger salgs- og marketingdirektør, Anastasija Visnakova i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: HK-forbund: Ryanair-lukning i Billund er iskold beregning

- Vi er glade for at kunne tilbyde de rejsende endnu flere attraktive rejsemål ud i verden med attraktive afgangstidspunkter, siger hun.

Primera Air vil flyve oftere til blandt andet Tenerife, Malaga, Mallorca, Kreta og Barcelona fra Billund, lyder det.

LÆS OGSÅ: London er det mest populære rejsemål fra København

Billund Lufthavn har tidligere meldt ud, at det kan blive nødvendigt at afskedige fastansat personale på grund af Ryanairs rutelukninger til vinter.

LÆS OGSÅ: Ryanair bekræfter: Vi dropper København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress