Af - 29/06-16 19:42; Opdateret: 07/07-16 08:27

Eurovision-formand var privat ansat af DRs lederEurovision-formand var privat ansat af DRs leder

For at redde Eurovision gik den tidligere formand for Wonderful Copenhagen bag om ryggen på bestyrelsen og optog ulovlige lån hos DR, hvor hans egen chef var formand for bestyrelsen.

storybild

(Billede: Scanpix)

Uden at have fået grønt lys fra bestyrelsen optog daværende bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen, Michael Metz Mørch, ulovlige lån hos DR før afholdelsen af Eurovision i København i 2014.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens udkast til en endelig afgørelse i Eurovision-sagen.

Samme år var han tiltrådt som generalsekretær i Det Danske Kulturinstitut, ansat af bestyrelsesformand, Michael Christiansen, der også er bestyrelsesformand i DR.

Han havde altså en tæt relation til DR-formanden, da han optog ulovlige lån for samlet 46 millioner kroner at redde Eurovision.

»Det er jo problematisk, hvis han har forhandlet om lånene, og man kan stille spørgsmål ved hans habilitet,« siger Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet.

Erhvervsstyrelsen skriver, at man burde have ladet være med at betale pengene tilbage til DR ved at lade projektselskabet gå konkurs.

»Set i det lys er relationen mellem fondsbestyrelsens formand og DR’s bestyrelsesformand uheldig,« siger Niels Rytter fra Konkurrenceraadgivningen, som er tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har i sit udkast krævet, at Michael Metz Mørch skal stilles til ansvar og betale en erstatning på mindst 21 millioner kroner.

Metz Mørk har ikke svaret metroxpress, og Michael Christiansen ønsker ikke at kommentere på et udkast til en afgørelse. Han har tidligere udtalt, at han ikke selv forhandlede lånene, men at han godkendte dem.

LÆS OGSÅ: Vil kræve 21 millioner af formand for Eurovision-tab

LÆS OGSÅ: Hilda Heick slipper med skrækken efter Grandprix-bommert

LÆS OGSÅ: Misforstod reglerne: Hilda Heick stemte HELT forkert ved Eurovision

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress