Af Ritzau - 28/04-16 09:17; Opdateret: 28/04-16 10:53

Ekspert: Det er ikke ulovligt i at have penge i PanamaEkspert: Det er ikke ulovligt i at have penge i Panama

Kommuner kan ikke sortliste virksomheder på mistanke om skattely, siger skatteekspert, advokat Torben Bagge.

storybild

Skatteekspert og advokat Torben Bagge advarer om, at Albertslund laver magtfordrejning, hvis kommunen sortlister virksomheder, der placerer penge i skattely som Panama. (Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

Det er klokkeklar magtfordrejning, når et flertal i Albertslunds byråd vil sortliste virksomheder, som ikke kan dokumentere, at de overholder danske skatteregler.

Virksomheder kan lovligt placere penge i skattely som Panama.

Det siger skatteadvokat Torben Bagge, som er ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

- Det er efter min klare overbevisning magtfordrejning, hvis man blacklister en virksomhed, alene fordi den har en konto i Panama. Det kan udløse et erstatningsansvar for den pågældende kommune, siger Torben Bagge.

LÆS OGSÅ: Fælles fodslag i EU om pres på skattely

Kommunerne handler ulovligt, advarer Torben Bagge.

- Der er ikke noget ulovligt i at have penge stående i Panama eller i andre såkaldte skattely. Skat har en særlig blanket, man skal udfylde. Kommuner skal agere inden for lovens rammer, så de ikke må foretage usaglige ting, siger Torben Bagge.

Han finder det "uhensigtsmæssigt", at kommuner vil føre skattepolitik ved at kontrollere, om virksomheder overholder skattereglerne.

- Hvis man ønsker mere kontrol med virksomheder, vil jeg klart anbefale, at man tilfører Skat penge. Det er ofte kompliceret at afgøre, om en virksomhed betaler korrekt skat eller ej. Skat taber langt over 30 procent af de sager, man rejser, påpeger Torben Bagge.

LÆS OGSÅ: Ibis: Panama kan fortsat benyttes som et skattely

Kommuner kan også komme i konflikt med EU's udbudsdirektiv, mener han.

- Kommunerne kan ikke kræve at se alle mulige skatteoplysninger, siger Torben Bagge.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, understreger, at Albertslund og andre kommuner skal overholde udbudsdirektivet.

- Man skal selvfølgelig overholde udbudsloven og anden lovgivning. Men det er positivt, at kommuner lægger vægt på, at der er en korrekt skattebetaling, når man løser opgaver for det offentlige, siger Jesper Petersen.

LÆS OGSÅ: Banker erkender: Vi kontrollerede ikke om kunder betalte skat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress