Af - 31/10-15 14:29; Opdateret: 31/10-15 14:48

Syv sure smileys: 'Jyllands største slikbutik' får bøder for insekt-lortSyv sure smileys: 'Jyllands største slikbutik' får bøder for insekt-lort

En jysk slikkæde har syv gange i år fået en sur smiley af fødevarekontrollen.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er åbenbart mere end svært for slikkæden Sliktrolden at leve op til Fødevarestyrelsens krav.

Syv gange ud af 14 besøg i 2015 er kontrollerne fra fødevarerejseholdet endt med en sur smiley hos 'Jyllands største slikbutik,' som den præsenteres på Facebook.

Ved tre besøg siden september i tre af de i alt fem forskellige butikker er kontrollerne endt med bøder. Det skyldes eksempelvis problemer med efterladenskaber fra insekter blandt godterne.

- I udstillingsrør med chokoladeæg ses mange forekomster af spind, æg og ekskrementer fra møl samt levende larver, står der eksempelvis i rapporten fra butikken i Viborg på baggrund af kontrollen udført 6. oktober.

I Randers-filialen er der både sure og søde nyheder. Den 7. oktober kunne fødevarerejseholdet melde, at der ikke længere er rotteproblemer, men til gengæld blev der konstateret ”død udvokset møl” i en kasse med kolamandler.

LÆS OGSÅ: Glad for bland-selv-slik? Her skal du være på vagt

Online-mediet Newsbreak har været i kontakt med specialkonsulent fra fødevarerejseholdet, Heriette Mynster. Hun fortæller, at der holdes skarpt øje med butikkerne.

– Det er noget, som vi følger relativt tæt, og det er et udtryk for, at det er alvorligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fødevarerejsehold finder rottelort på 100 ton fødevarer

Metroxpress har forgæves forsøgt at kontakte indehaveren af butikkerne. Fra butikken i Randers oplyses det, at ejeren er på ferie indtil januar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress