Af - 30/09-15 23:11; Opdateret: 01/10-15 09:36

Sexsygdomme boomer i storbyerne: De er mest udsatSexsygdomme boomer i storbyerne: De er mest udsat

Antallet af danskere, der bliver smittet med gonorré og syfilis, er steget med mere end 50 procent på et år.

Antallet af smittede per 100.000 indbyggere ifølge Statens Serum Institut

Dropper du kondomet, når du har sex i København, så er chancen for at få sexsygomme større end i resten af landet.

Antallet af danskere, der bliver smittet med de tre store sexsygdomme - klamydia, syfilis og gonorré - er i forhold til befolkningen mange gange større i København og Aarhus i forhold til resten af landet.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Således blev eksempelvis 64 ud af 100.000 københavnere smittet med gonorré i 2014 mod blot fem på Bornholm. Fem gange så mange i østjylland blev smittet med syfilis i forhold til i Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: TEST: Hvor mange har du i virkeligheden haft sex med?

I alt blev 1.260 danskere i 2014 testet positiv for gonorré, 530 for syfilis og 30.881 fik en positiv klamydiatest. Alene for syfilis og gonorré er antallet af smittede steget med 50 procent på et år.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det rammer især de store byer, forklarer afdelingslæge Susan Cowan fra Statens Serum Institut:

- Det gælder for alle sexsygdomme, at de hovedsageligt er et storbyfænomen, og det er faktisk ikke kun i Danmark men i hele Europa. Især ser vi en del kønssygdomme i det homoseksuelle miljø, da de især er tiltrukket af de store byer.

Ifølge læge Jan Fouchard fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse har sygdommen imidlertid spredt sig til heteroseksuelle kredse.

- Man må sige, at heteroseksuelle, både mænd og kvinder, er kommet godt med. Hvor gonorré, ligesom syfilis og hiv, tidligere primært var i de homoseksuelle miljøer.

Ifølge Sex & Samfund ved mange unge ikke, hvordan de får sygdommene, forklarer projektleder Jeppe Hald.

LÆS OGSÅ: Klamydia: Skal gymnasieelever have seksualundervisning?

- Folk er ikke bevidste om, at man eksempelvis kan få gonorré ved analsex. Man skal altså sørge for, at hvis man har haft oralsex eller analsex, så skal man også testes, siger Jeppe Hald.

Seks fik gonorré tre gange på et år
Nogle danskere lærer aldrig det der med sikker sex.

Således var der 37 danskere, der fik konstateret gonorré flere gange i løbet af 2014 – seks som blev behandlet for sygdommen hele tre gange, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Altså nogle måneder efter, at de havde været igennem behandling for den smertefulde sexsygdom, så mødte de op hos i lægen igen med samme smitte.

LÆS OGSÅ: - Hvorfor skal jeg forsvare, at jeg ikke spiser p-piller?

Ifølge afdelingslæge Susan Cowan, Statens Serum Institut, er fænomenet med, at de samme personer bliver smittet igen og igen, stigende.

- Det er ret overraskende, at det er lykkedes nogen at få gonorré tre gange på et år. Der er desværre en stigende tendens til, at det lykkes de samme mennesker at få sexsygdomme flere gange på et år.

- Det gælder også for syfilis. En person har netop afsluttet behandling for gonorré, et par måneder efter dukker manden op igen og har gonorré på ny. Det er i høj grad et fænomen, som vi ser blandt mænd, der har sex med mænd, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere: Så godt bliver fremtidens kondom

Hun peger på, at det kan være et problem, at man ikke får lavet tilstrækkelig smittesporing i netværket. Hvor man bliver smittet af den samme mand flere gange.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress