Af - 18/06-15 21:05; Opdateret: 18/06-15 22:55

Qvortrup: - Løkke står til at blive statsminister for en usædvanlig svag regeringQvortrup: - Løkke står til at blive statsminister for en usædvanlig svag regering

Lige nu tyder det på, at Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister for en politisk blok med store interne uenigheder.

storybild

Valgstederne er lukket, og stemmerne er ved at blive talt op.

De første prognoser peger i retning af, at det er Venstre og Lars Løkke Rasmussen, som igen kan sætte sig i Statsministeriet.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Thorning vinder dramatisk partilederrunde med 'mestergreb'

- Som det ser ud nu, står Lars Løkke til at blive statsminister, men de gamle partier i blå blok får et fantastisk dårligt valg, siger Henrik Qvortrup, politisk kommentator på metroxpress.

De Konservative og Venstre går markant tilbage, mens det er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance der står for at bære Løkke ind i Statsministeriet.

Og den kombination vil sandsynligvis give Løkke store problemer.

- Det er to meget selvbevidste partier, som er gået frem, og de er uenige om næsten alt, siger Henrik Qvortrup.

Han fremhæver det højst usædvanlige i Dansk Folkepartis fremgang. De bliver måske større end Venstre, men afviser samtidigt at gå ind i regeringen.

- Bliver DF større end Venstre, vil det være en helt bizar situation, hvis de så ikke skal med i regeringen eller have statsministerposten, siger Henrik Qvortrup.

80 procent af stemmerne er talt op.

Slemt for R og SF
Henrik Qvortrup lægger også mærke til to andre partier.

- Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, hvor skidt et valg De Radikale og SF står til at få. Det er jo tydeligt, at de begge har leveret til Alternativet, siger Qvortrup.

LÆS OGSÅ: NY EXIT POLL: Stadig dødt løb - nu med snævert rødt flertal

LÆS OGSÅ: TV: Se Anders Hemmingsen fejre valgdag på sin helt egen måde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress