Af Ritzau - 02/06-16 23:12

Borgmester vil lade arbejdstiderne svinge fritBorgmester vil lade arbejdstiderne svinge frit

Københavns Kommune vil søsætte nyt pilotprojekt, hvor ansatte skal genforhandle deres arbejdstid hvert år.

storybild

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), har fået ekspertudvalg til at granske de ansattes arbejdstid. (Billede: Free/Colorbox.dk)

I fremtiden skal det være muligt for medarbejderne at genforhandle deres arbejdstid mindst en gang om året, hvis det står til et nyt projekt i Københavns Kommune, skriver Politiken.

Muligheden findes i en vis udstrækning i de gældende overenskomster, men den bliver ikke brugt nok, mener Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

- Vi vil gerne skabe et system, hvor det er helt naturligt og helt i orden, at arbejdstiden svinger hyppigt gennem arbejdslivet, siger borgmesteren til Politiken.

Ideen om en årlig genforhandling af arbejdstiden er fostret af et særligt ekspertudvalg, der har fået til opgave at rådgive Ninna Thomsen i det, hun selv betegner som "ansvarlig arbejdsgiveradfærd".

Fredag mødes eksperterne for at diskutere detaljerne i forslaget, der ifølge borgmesteren ventes behandlet og "forhåbentlig" godkendt i sundheds- og omsorgsudvalget lige efter sommerferien.

I første omgang er det planen, at den nye model skal prøves af i en række pilotprojekter blandt kommunens hjemmehjælpere, sygeplejere og administrative medarbejdere.

Bliver det en succes, håber borgmesteren, at det vil brede sig som ringe i vandet med start hos de 7000-8000 ansatte i hendes egen forvaltning og videre til andre kommuner og statslige styrelser - og gerne private virksomheder, skriver Politiken.

Helge Hvid er professor i arbejdsliv ved Roskilde Universitet og med i det særlige ekspertudvalg.

Ifølge ham er der god grund til at give de ansatte større fleksibilitet i forhold til at vælge deres arbejdstid - og det ikke blot af økonomiske hensyn.

- Det gør arbejdet meget mere attraktivt, fordi det betyder rigtig meget for arbejdskvaliteten, at man har en arbejdstid, der kan passe til ens livssituation, siger han til avisen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress