Af - 16/11-16 10:05; Opdateret: 16/11-16 12:32

DR-ansatte bruger millioner af licenskroner på at tage taxi til arbejdeDR-ansatte bruger millioner af licenskroner på at tage taxi til arbejde

DR's medarbejdere har kørt i taxa til og fra arbejde for mere end seks millioner kroner de seneste fem år.

storybild

(Billede: Scanpix/Christian Lindgren)

‘Licens er noget, vi giver til hinanden’.

DR’s velkendte ord om licensbetaling burde måske omskrives til ‘licens er noget, vi giver til taxakørsler’. I hvert fald har det statsfinancierede mediehus de seneste år brugt adskillige millioner kroner på at fragte deres medarbejdere til og fra arbejde.

LÆS OGSÅ: Løkke åbner for at skære i licensen til DR

Helt konkret har det løbet sig op i 6.475.379 kroner i løbet af de seneste fem år, viser en aktindsigt, Radio24Syv har fået.

Det skyldes blandt andet, at flere faggrupper i DR har indskrevet i deres overenskomst, at de må tage en taxa til og fra arbejde, hvis de møder ind før klokken 06.00, eller hvis de har fri efter midnat. Medarbejderne må køre op til 25 kilometer i taxa hver vej.

Hos Venstre er man forarget over, at de ansatte kører i taxa for så mange penge.

LÆS OGSÅ: Danskerne vil skære dybt i DRs licens

- Det er på ingen måde rimeligt. DR’s ansatte må selv transportere sig på arbejde, ligesom sygeplejersker og politimænd, der også arbejder på skæve tidspunkter, siger medieordfører Britt Bager til Radio24Syv.

Nogenlunde samme holdning finder man hos Dansk Folkeparti.

- En stor medievirksomhed som Danmarks Radio, der har milliarder af licenskroner i ryggen, bør sætte sig ned og gennemgå overenskomsterne for at se, om der kan hentes penge på at ændre overenskomsterne, så licenskronerne i stedet kan indgå i produktionen af public service i stedet, siger medieordfører Morten Marinus.

LÆS OGSÅ: Danskerne: DR er for dyr og ufleksibel

Hos DR ser man ingen problemer i, at medarbejdere, der har skæve arbejdstider, tager en taxa hjemmefra. Det opfattes som en del af lønnen, siger Henrik Vilmer, der er næstformand for journalistgruppen i DR.

- Vi har jo fået muligheden for at tage taxaen på job i stedet for et andet medarbejdergode eller mere i lønningsposen. Hvis vi mistede tillægget, ville det jo svare til en lønnedgang, som vi så skulle have erstattet af noget andet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress