Af - 08/01-16 04:00

Statens turistfirma strammer op på direktørrejserStatens turistfirma strammer op på direktørrejser

Direktør for VisitDenmark har rejst for 2.1 millioner kroner på fem år. Bestyrelse forlanger nu begrundelse, hvis de rejser på business eller bor på fem-stjernede hoteller

storybild

Der skal skriftlige begrundelse, hvis direktører fremover vil rejse og booke dyrere hoteller, end det er tilladt ifølge statens rejseregler. Det sker efter afsløringer i metroxpress. (Billede: Polfoto)

Det skal fremover skriftligt begrundes, hvis statens turistselskab VisitDenmarks to direktører, ønsker at flyve på business og bo på fem-stjernede hoteller.

Det fremgår af et notat for VisitDenmarks bestyrelse fra 30. december efter afsløringer i metroxpress.

- Bestyrelsen indskærper, at når det vurderes at være nødvendigt at afvige fra retningslinjer skal dette dokumenteres og godkendes. Bestyrelsen har bedt om, at VisitDenmarks rejsepolitik, først i det nye år, bliver opdateret, lyder notatet, der kalder overskridelserne beskedne.

LÆS OGSÅ: Statens turistboss rejser for 1,6 millioner

Direktør Jan Olsen har 29 gange fløjet på businessclass siden 2011 fremgår det af en gennemgang fra VisitDenmark til bestyrelsen. Og på hver fjerde rejse har han boet på femstjernede hoteller, der er dyrere end tilladt i statens rejseregler.

Samlet har direktøren rejst, drukket, spist og boet på hotel for 2.155.000 kroner siden 2011. I 2014 alene var han fire gange i New York, fire gange i Milano og tre gange i Bejing. Indtil januar 2015 fik han alle bonuspoint udbetalt privat.

VisitDenmark understreger, at de vil lave nye rejseregler og at metroxpress afsløring har “understreget behovet for et nyt og tidssvarende økonomisystem.”

DF har krævet en redegørelse fra Erhvervsminister Troels Lund Poulsen:

LÆS OGSÅ: Bonuspoint kan give turistansatte skattesmæk

- Det rejser for et vildt højt niveau. Det virker som om direktørene har betegnet det her som et tag-selv-bord, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, der vil have undersøgt om Rigsrevisionen skal revidere VisitDenmark.

Enhedslistens Pelle Dragsted siger:

- Positivt at de nu strammer op, men ærgeligt, at det først er efter jeres historier, siger han.


LÆS OGSÅ: VisitDenmark om dyre chefrejser: - Beklageligt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress