Af Lars Dinesen - 28/09-15 16:51

Politiklagemyndighed skal undersøge Tibet-sagPolitiklagemyndighed skal undersøge Tibet-sag

Københavns Politidirektør vil have undersøgt sagen, hvor ledelsen i politiet beskyldes for ikke at tale sandt.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Altaf Qadri)

Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, har mandag helt usædvanligt bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at undersøge den såkaldte Tibet-sag.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sagen går tilbage til 2012, da den kinesiske præsident var på besøg i København. Flere demonstranter stod klar med tibetanske flag, men blev af politiet forhindret i at vise dem frem.

Københavns Politis ledelse afviste, at der var en generel ordre om, at den kinesiske præsident skulle skånes for synet af flaget, ligesom man flere gange har fortalt, at det ikke var muligt at identificere de betjente, der forhindrede folk i at vifte med flaget.

LÆS OGSÅ: Amnesty om Tibet-sag: Problem hvis politiet har løjet

Men i sidste uge fortalte flere betjente, at der var tale om en ordre "oppefra", og de betjente, som havde grebet ind overfor flaget, fortalte, at ledelsen udmærket vidste, hvem de var.

- Der er tale om oplysninger, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden, og hvor det ikke uden yderligere forklaringer fra de implicerede lader sig afgøre, hvordan de nye oplysninger forholder sig hertil.

LÆS OGSÅ: Politiet vil ikke kommentere påstand om løgn i Tibet-sag

- Da der samtidig i offentligheden er rejst spørgsmål om urigtige forklaringer og mangelfulde oplysninger vedrørende identifikation af polititjenestemænd, har jeg i dag valgt at indbringe sagen for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hedder det i en udtalelse fra politidirektøren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress