Af - 08/04-15 14:07; Opdateret: 08/04-15 14:46

Metroxpress åbner Aarhus-redaktionMetroxpress åbner Aarhus-redaktion

Københavneravis - NEJ TAK!

storybild

Metroxpress skruer nu op for dækningen af begivenheder vest for Storebælt. Derfor etablerer vi nu en ny Aarhus-redaktion.

Det forklarer ansvarshavende chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

"Metroxpress skal være til stede der, hvor vores læsere er. Og da vi efterhånden har fået så mange læsere i både Jylland og på Fyn, er det et helt naturligt skridt, at vi nu åbner en redaktion i Aarhus. Vi vil være hele Danmarks avis," siger han.

Metroxpress har over en halv million læsere, hvilket gør avisen til Danmarks største. Det seneste halve år er der kommet 40 pct. flere læsere til vest for Storebælt. Det er tal som disse, der gør det muligt at udvide mod vest, forklarer administrende direktør Thomas Raun.

”De stigende læsertal giver os mulighed for at et dedikeret journalistteam kan holde fokus på Vestdanmark. De vil dermed kunne få de historier med, der ikke nødvendigvis når et københavnerkontor, hvor vestavisen ellers er blevet skrevet. Vi tror derfor, at læserne i Vestdanmark vil opleve en forbedret og endnu mere lokal avis“, siger han.

Redaktionen kommer i første omgang til at bestå af to journalister og en praktikant, der slutter sig til det salgsteam, der allerede sidder i Aarhus. Redaktionschef Morten Eggert er hentet fra BT, og en af hans første opgaver bliver at finde egen makker til den nye lokalredaktion i Aarhus.

"Der er så mange gode historier herovre i det jyske og på Fyn, som i dag ikke bliver fortalt, fordi mange af de landsdækkende aviser kun har journalister i København. De historier glæder jeg mig til at grave frem, og jeg tør godt love, at der allerede er masser af gode ting i støbeskeen," siger han.

Fredag den 10. april bliver første gang metroxpress udkommer med dedikerede sider fra den nye Aarhus-redaktion.

Hop ind på Aarhus-redaktionens Facebookside og giv dem et like, så du kan følge med!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress