Af Lars Dinesen - 02/07-15 07:14

Brand hærger bygning midt i København: Opgange evakueresBrand hærger bygning midt i København: Opgange evakueres

En kraftig tagbrand får politiet til at evakuere opgange og afspærre område i hovedstaden.

Natten til torsdag er der gået ild i en bygning i den centrale del af København, og der skal evakueres folk fra omkringliggende opgange.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Michael Poulsen til Ritzau.

- Vi er i gang med at evakuere nogle opgange derinde, siger han.

Der er tale om en tagbrand i en ejendom på hjørnet af Klerkegade og Borgergade. Ifølge en beredskabsmeddelelse fra Københavns Politi er branden opstået i det gamle musikuniversitet. Bygningen er under renovering, men brandårsagen er endnu ukendt.

LÆS OGSÅ: 250 knaldet med stoffer, inden festivalens åbning

Politiet og brandvæsnet modtog anmeldelsen klokken 04.38, og Michael Poulsen kan tidligt torsdag morgen endnu ikke oplyse, hvor mange der skal evakueres. Han fortæller, at politiet også er ved at spærre af i området.

På Twitter uddyber Københavns Politi:

- Borgergade er spærret mellem Sølvgade og Fredericiagade. Det samme for Adelgade. Evakuering af naboejendom.

Ifølge Københavns Brandvæsen er der tale om en "kraftig" brand, og brandfolk er på stedet med "rigtig mange køretøjer".

LÆS OGSÅ: Dobbelt så mange tyverier i år: Her er de kriminelles yndlingsbytte

- Borgerne, der bor og opholder sig i området omkring gaderne Klerkegade, Adelgade, Rigensgade, Rosengården og Sølvgade op til Øster Voldgade, skal holde sig inden døre og lukke vinduer og slukke for ventilationsanlæg, skriver Københavns Politi i beredskabsmeddelelsen.

- Borgerne opfordres til ikke at kontakte alarmcentralen eller de lokale redningsmyndigheder medmindre man har brug for akut hjælp.

Selvom brandvæsnet er i fuld gang med slukningsarbejdet, kan der gå lang tid, før de får bugt med flammerne og røgen.

LÆS OGSÅ: Politiet viser fotos af to efterlyste for drab i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress