Af Lars Dinesen - 11/09-15 18:58

Politiet vil ikke kommentere påstand om løgn i Tibet-sagPolitiet vil ikke kommentere påstand om løgn i Tibet-sag

Københavns Politi bekræfter, at betjente talte om at tage et tibetansk flag fra en borger under præsidentbesøg

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Ashwini Bhatia)

Københavns Politi vil ikke svare direkte på en beskyldning om, at Folketinget er blevet ført bag lyset i sagen om håndteringen af den kinesiske præsidents besøg i 2012.

Seks borgere med sympati for Tibet fører en retssag mod politiet for ulovlig frihedsberøvelse.

De har sagt, at politiet greb ind, da de ville vifte med Tibets flag.

I forbindelse med retssagen er politiet blevet tvunget til at frigive den interne radiokommunikation.

LÆS OGSÅ: En 23-årig kvinde har mistet livet i trafikulykke

LÆS OGSÅ: DSB må køre med flygtninge - vi andre må ikke

Og her bekræftes det, at betjente var meget opmærksomme på folk, der viftede med Tibets flag, oplyser Støttekomiteen for Tibet fredag.

"Tag flaget fra dem", lød det for eksempel.

Den interne radiosnak flugter ikke umiddelbart med den forklaring, som politiet via Justitsministeriet tidligere har givet Folketingets Retsudvalg.

Heri afviste politiet at "have haft til opgave at forhindre fredelige demonstrationer, herunder fremvisninger af flag".

Støttekomiteen for Tibet konkluderer fredag i en pressemeddelelse, at politiet har løjet over for Folketinget.

LÆS OGSÅ: Politi undersøger mulig hacking af Twitterkonto

I et skriftligt svar sent fredag forholder Københavns Politi sig ikke til udsagnet.

- Det er korrekt, at der er fremkommet en optagelse af en samtale mellem en politipatrulje og en radiooperatør i KSN vedrørende fratagelse af et tibetansk flag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012, skriver sekretariatschef Jesper Kofoed til Ritzau. KSN står for kommandostationen.

LÆS OGSÅ: Guide om Kristis styrt i afgrunden: - Vi har bare ventet på at det ville ske

I øvrigt oplyser han, at politiet har orienteret rigspolitiet om optagelsen, sådan at Justitsministeriet kan blive orienteret.

Det er ikke klart, om dette betyder, at ministeriet nu vil følge op på svaret til retsudvalget.

Det var Enhedslistens Pernille Skipper, som 9. april sidste år fik en lodret afvisning, da hun spurgte, om politiet var gået efter personer, der viftede med Tibets flag.

LÆS OGSÅ: Mand er fængslet efter gidseltagning på institution

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress