Af Lars Dinesen - 11/05-15 16:31

PET kritiseres for at gemme personoplysningerPET kritiseres for at gemme personoplysninger

PET bliver kritiseret af Tilsynet med Efterretningstjenesterne for sin håndtering af personlige oplysninger.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Christensen Mathias)

Politiets Efterretningstjeneste, PET, kritiseres for at have opbevaret personoplysninger, som burde have været slettet, skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin årlige redegørelse for 2014.

Af redegørelsen fremgår det, at PET har overtrådt reglerne for opbevaring af personfølsomme oplysninger på flere måder.

En stikprøvekontrol har vist, at PET har opbevaret personoplysninger, som for en tredje­dels vedkommende burde have været slettet, fordi oplysningerne ikke længere var nødvendige for varetagel­sen af tje­nestens op­gaver.

Samtidig viste en stikprøvekontrol, at alle eller nær­mere angivne oplysninger om knap halv­delen af de udtagne personer burde have været slettet.
Og endeligt viste en stikprøvekontrol, at PET har haft et be­tydeligt antal personoplysninger på fælles­drevet, hvoraf mindre end en tredjedel var lagret i tjenestens journalsystem, som det ellers er foreskrevet i PET-bekendtgørelsen.

LÆS OGSÅ: Avis: Central kilde angriber regerings terrorforklaring

Det er første gang, at Tilsynet med Efterretningstjenesten offentliggør en rapport, siden det blev nedsat som uafhængigt kontrolorgan 1. januar 2014.

Tilsynet har også kontrolleret Forsvarets Efterretningstjeneste, men her har man ikke fundet grund til at komme med kritik.

Kritikken af PET kommer lige efter, at efterretningstjenesten har mistet sin chef Jens Madsen, der nu har fået et job i Rigspolitiet.

LÆS OGSÅ: PET-ansatte er kede af chef-exit efter terrorkritik

Samme dag som han forlod chefstolen, kom redegørelsen for myndighedernes håndtering af attentaterne i februar i København.

Her fik PET også kritik, da justitsminister Mette Frederiksen (S) mente, at politiet var for lang tid om at sikre det jødiske samfunds sikkerhed under attentaterne.

Samtidig sagde hun, at PET over for regeringen havde tegnet et forkert billede af tjenestens handlinger.

LÆS OGSÅ: Agent i PET fik penge for tre hash-transporter

LÆS OGSÅ: Thorning: Jeg blev fejlinformeret om terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress