Af David Andersen - 11/12-15 22:00; Opdateret: 11/12-15 22:10

16-årig melder sig selv efter skudepisode i København16-årig melder sig selv efter skudepisode i København

En dreng, der mistænkes i forbindelse med torsdagens skyderi i Valby, er anholdt. En 20-årig eftersøges stadig.

Bildstrecke im Grossformat »

En 16-årig dreng, som politiet har ledt efter i forbindelse med en skudepisode i den københavnske bydel Valby, har fredag aften meldt sig selv til politiet.

- Han henvendte sig sammen med en advokat på Station Bellahøj, fortæller politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi til Ritzau.

Sammen med en 20-årig mand, som stadig er på fri fod, mistænkes drengen for at stå bag torsdagens skudepisode.

LÆS OGSÅ: Politi: Skudepisode i København kan være æresrelateret

Den fandt sted på Blankavej, hvor en 31-årig mand blev ramt af to skud. Hans tilstand var i første omgang kritisk, men fredag blev den betegnet som stabil.

Tidligere fredag aften fortalte Carsten Ahrends, at drabsforsøget muligvis var æresrelateret.

- Det er et af de spor, vi følger. At det kan bunde i familiestridigheder, sagde politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi til Ritzau uden at ville komme nærmere ind på, hvad stridighederne handler om.

LÆS OGSÅ: Mand ramt af flere skud i Valby - i kritisk tilstand

Samtidig oplyste han, at politiet ledte efter to navngivne personer i forbindelse med skyderiet. Han opfordrede dem desuden til at melde sig selv.

Om det var det, der fik den 16-årige til sammen med sin advokat at gå til politiet, er uvist.

Lørdag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress