Af - 19/05-15 12:50; Opdateret: 25/05-15 22:44

Facebooks valgknap skal få unge til at stemmeFacebooks valgknap skal få unge til at stemme

Facebook vil på valgdagen give dig mulighed for at dele en 'Jeg har stemt'-opdatering, og det skal forhåbentlig få flere unge op af sofaen.

storybild

Forsker håber, at Facebook-knappen kan få flere unge til at stemme. (Billede: Polfoto)

Når du på valgdagen står nede i boksen og har sat dit kryds, så kan næste skridt være at hoppe på Facebook og dele den oplysning med alle dine venner. Det sociale medie vil nemlig have en 'Jeg har stemt'-knap klar til dig, når valget skal afgøres.

'Måske kan det være med til at hjælpe førstegangsvælgeren op af sofaen,' skriver Thomas Myrup Kristensen, der er Direktør for Facebooks Public Policy i Norden, i den kommentar i Berlingske, hvor han annoncerede valgknappen.

Det håber Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet, også, og han mener, at det er ret vigtigt at få fat i førstegangsvælgerne, der har tendens til at have en lavere stemmeprocent end resten af danskerne.

- Hvis man ikke lærer at stemme i en ung alder, så lærer man i stedet at blive på sofaen. Det gælder derfor om at få etableret en god vane, hvor unge deltager aktivt i demokratiet, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Hvis Facebook var en person, hvordan ville hun så være på en date?

Og der kan Facebook hjælpe. Det sociale har stor betydning, når man skal sætte krydset, og Kasper Møller Hansen fortæller, at to trejdedele af dem, der bor sammen med andre, også vælger at stemme sammen med dem.

- Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om, om man er i et netværk, der opfordrer en til at gå ned og sætte det kryds. Og det kan Facebook være med til, fordi det er en stærk social platform blandt unge danskere, siger han.

Jacob Mouritzen, der er leder af social medie-afdelingen i bureauet Mindshare, tror også, at Facebook-knappen kan få succes, og han kalder det en genial platform, hvis man vil nå ud til de 18 til 35-årige.

- Hvis man føler, at en stor del af ens venner har stemt, så vil man være mere tilbøjelig til også at gøre det, fordi man ikke vil være udenfor, og den følelse er ret stærk hos unge mennesker, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Her er reklamen der fik feministgrupper til at gå amok

Facebook har prøvet valgknappen i USA, hvor den har givet flere stemmer. Men Kasper Møller Hansen fortæller, at det er en lille stigning, og at stemmeprocenten er nemmere at rykke med end i Danmark, hvor langt flere sætter deres valgkrydser.

Thomas Myrup Kristensen fra Facebook skriver da også i sin kommentar, at det ikke kun skal handle om, at førstegangsvælgerne skal op af sofaen.

'Hvis det så endda er med til at gøre både valgkamp og politik mere festlig og mere imødekommende, er det jo også en god ting,' skriver han.

LÆS OGSÅ: Denne superstjerne får sin egen reality-serie på Snapchat

LÆS OGSÅ: TV: Genialt! Dreng tager brødrister med til 9. klasses afgangseksamen!

LÆS OGSÅ: TV: Postkort fra bussen! Taler vi ikke sammen længere??

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress