Af - 17/05-16 04:00; Opdateret: 22/09-16 11:45

FN: Danmark skal udlevere kidnappede OliverFN: Danmark skal udlevere kidnappede Oliver

Kidnappede Oliver skal hjem til Østrig, lyder konklusionen i en rapport, der kritiserer de danske myndigheder.

Opdatering: Pressenævnet har kritiseret metroxpress for denne artikel. Læs deres kritik her.

De danske regler i samværssager er ifølge en ny afgørelse fra FN kønsdiskriminerende og skadelige for børn. FN kræver samtidig kidnappede Oliver tilbage til Østrig ‘straks’.

Mens mere end 5.000 kvinder – heriblandt kronprinsesse Mary – deltager i Women Deliver, sender FN’s Kvindekomité en hård kritik til Danmark.

I samværssager er den danske stat kønsdiskriminerende mod mødre, og især mødre fra andre lande, skriver FN i sin afgørelse.

LÆS OGSÅ: Syv ud af ti unge kvinder er blevet gramset på mod deres vilje

Anledningen er Oliver-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig. Den danske stat skal ifølge afgørelsen fra FN ‘straks tilbagelevere det tilbageholdte barn til sin mor i Østrig’.

I perioden 2003 til 2013 blev 284 børn ifølge Social- og Indenrigsministeriet bortført til Danmark – kun 39 vendte tilbage.

Samtidig beder FN’s Kvindekomité Danmark om at revidere forældreansvarsloven, sikre, at myndigheder respekterer barnets tarv, og sende dommere på kurser i kvindevold og skilsmissesager.

LÆS OGSÅ: Kvindesamfund: Pinds voldtægtsforslag er ikke godt nok

Ifølge formand for Dansk Kvindesamfund Lisa Holmfjord bør regeringen lytte.

- Der er ikke noget at tage fejl af – dette er ikke blot en løftet pegefinger. Men det er også en tragisk sag, hvor barnet er endt som den største taber. Men kritikken går langt videre end det. FN ønsker ligeledes, at Danmark foretager en grundig evaluering af forældreansvarsloven. Og jeg er helt enig. Den nuværende forældreansvarslov er ikke for børn, siger hun.

LÆS OGSÅ: Arla efter forslag om mande-yoghurt: Vi lægger os fladt ned

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lover et svar til FN inden september:

‘Mit ministerium er nu – i samarbejde med andre relevante ministerier – i gang med at gennemgå komiteens udtalelser og anbefalinger,’ skriver hun.

Ifølge SF’s Trine Torp bør vi ændre reglerne:

- Det er ikke hver dag, Danmark får kritik af FN. De her sager bliver ved i årevis, og børnene ender som ofre i en krig mellem far og mor, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress