Af David Andersen - 13/01-16 21:41

Løkke til Thorning: Pas godt på børneneLøkke til Thorning: Pas godt på børnene

Statsministeren kalder det helt fortjent, at forgængeren får internationalt job som chef i Save the Children.

storybild

Løkke og Thorning under overdragelsen af Statsministeriet. (Billede: Polfoto)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker Helle Thorning-Schmidt tillykke med jobbet som direktør i Save the Children International.

- Tillykke Helle! Så velfortjent med den flotte post. Tak for kampen og din store indsats for Danmark. Pas godt på børnene, skriver Løkke på sin Twitter-profil.

Red Barnet Danmark har onsdag aften officielt budt Helle Thorning-Schmidt velkommen som ny administrerende direktør for den internationale organisation Save the Children International.

Den tidligere statsminister og socialdemokratiske formand tiltræder i sit nye job i april. Hendes nye arbejdsplads kommer til at ligge i London.

Det betyder dermed også, at hun forlader Folketinget.

Også udenrigsminister Kristian Jensen (V) sender rosende ord mod Helle Thorning-Schmidt.

- Jeg vil gerne ønske Helle Thorning tillykke med jobbet hos Save the Children. Jeg ved fra tidligere, hvor dedikeret og engageret hun er, skriver Jensen på Twitter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress