Af - 24/06-15 16:36; Opdateret: 25/06-15 11:39

Rigsrevisionen: Derfor gik det helt galt under EurovisionRigsrevisionen: Derfor gik det helt galt under Eurovision

Københavns Kommune og Region Hovedstaden blandede sig i planlægeningen og afholdelsen af Eurovision, selv om de formelt kun skulle støtte økonomisk, skriver Rigsrevisionen.

Bildstrecke im Grossformat »
Da Eurovision blev afholdt i København i 2014 blev budgettet voldsomt overskredet. Projektselskabet, der stod bag afholdelsen af Eurovision i København, havde oprindeligt lagt et budget på 34,6 millioner kroner, men de samlede udgifter til Eurovision i København endte på 334 millioner kroner. Metroxpress har fulgt sagen og nu er flere myndigheder gået ind i sagen. Statsrevisor-formand Peder Larsen på fotoet fortæller, at han ikke har set noget lignende i sine 23 år. Sådan så B&W på Refshaleøen ud i 2014. I alt fire myndigheder er gået ind i Eurovision-sagen. Rigsrevisionen, Statsforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet er således alle i gang med at undersøge Eurovision-skandalen, mens Erhvervsstyrelsen afsluttede deres undersøgelse den 2. december. Her udtalte styrelsen en yderst skarp kritik af Wonderful Copenhagen, der samtidig blev sat under skærpet tilsyn i minimum resten af 2014 og 2015. Under Eurovision-skandalen kom det frem, at to To DR-chefer tilsammen måtte betale over 2.300 kroner tilbage, fordi der er blevet drukket for meget på DRs regning. Det var Pernille Gaardbo (tv) der havde spist og drukket for meget på Bistro Boheme i København og Jan Lagermand Lundme (th) der havde gjort det samme på MASH i København. Formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (i midten), har erklæret sig enig i Rigsrevisionens hårde kritik af regionens rolle i forbindelse med Eurovision. Frank Jensen har indtil videre ikke sagt noget. Underdirektør Peter Rømer Hansen forlod i februar 2015 Wonderful Copenhagen efter skandalen - dog fastholdte han, at det ikke havde noget med Eurovision at gøre. I januar meddelte Lars Bernhard Jørgensen, at han ville fratræde efter mere end 20 år i Wonderful Copenhagen. Det var Basim, der repræsenterede Danmark med sin 'Cliché Love Song' i 2014. Vinderen ved Eurovision i København i 214 var Conchita Wurst fra Østrig. Det var Nikolaj Koppel, Pilou Asbæk og Lise Rønne, der var værter for Eurovision, da det blev afholdt i København.

Uklarhed om rollerne og for lidt fokus på at lægge et realistisk budget var årsagerne til, at afholdelsen af Eurovision i Danmark endte med at overskride budgetterne med 57,9 millioner kroner.

Sådan lyder kritikken fra Rigsrevisionen, som netop har offentliggjort sin rapport om det økonomiske rod i forbindelse med afholdelsen af Eurovision i Danmark sidste år.

I sin rapport hæfter Rigsrevisionen sig blandt andet ved, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden var involverede i planlægningen og styringen af Eurovision, selv om de formelt set blot støttede arrangementet økonomisk:

- Københavns Kommunes og Region Hovedstadens formelle juridiske værtsbyopgave
var udelukkende at være tilskudsyder til Projektselskabet, men begge deltog i praksis
i såvel forberedelsen som styringen af værtsby- og venue-opgaverne, skriver Rigsrevisionen.

Og netop den uklare struktur mellem Projektselskabet, Region Hovedstaden og Københavns Kommune var en af årsagerne til, at der ikke var styr på tingene:

- Rigsrevisionen finder, at organiseringen – særligt mellem værtsbyparterne – i sig selv har hindret, at nogen har haft et samlet overblik over og ansvar for projektstyringen, står der i rapporten.

Der ud over langer Rigsrevisionen ud efter de budgetter, der blev lagt forud for arrangementet:

- Budgetoverskridelsen skyldes et usikkert og mangelfuldt budgetgrundlag, konkluderer statsrevisorerne blandt andet.

Der ud over var der, ifølge Rigsrevisionen, mere fokus på at få afholdt Eurovision end på at overholde budgetterne - og samtidig var der splid mellem parterne bag og 'fokus på egeninteresser på bekostning af projektets økonomi og fremdrift', står der i rapporten.

Rigsrevisionen anbefaler nu, at Kulturministeriet og blandt andre Økonomi- og Indenrigsministeriet skal drøfte, hvordan man fremover kan sikre en strammere økonomistyring, når der fremover skal afholdes kulturelle arrangementer på tværs af offentlige myndigheder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress