20/08-15 11:48

Retsforbehold: Løkke klar med afstemningsdato fredagRetsforbehold: Løkke klar med afstemningsdato fredag

Ja-partiernes ledere mødes fredag, hvorefter statsministeren ventes at sætte dato på folkeafstemningen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Danskerne får snart vished om, hvornår de aktivt skal forholde sig til Danmarks rolle i EU's retssamarbejde.

Ritzau erfarer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag holder en arbejdsfrokost med lederne af de partier, der støtter, at det nuværende forbehold erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.

LÆS OGSÅ: Løkke dropper samråd og får klagesag på halsen

Og i forlængelse af dette ventes regeringslederen at sætte dato på den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.

Ifølge Ritzaus oplysninger afholdes mødet i Statsministeriet og vil blive fulgt op af et pressemøde.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Endnu en grund til at holde Løkke i ørerne

Foruden statsministerens eget parti, Venstre, tæller støtterne af den foreslåede tilvalgsordning Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative.

De blev tilbage i foråret enige om indholdet i den tilvalgsordning, som man ønsker at erstatte det nuværende retsforbehold med.

LÆS OGSÅ: Løkke vil udbrede sin politik med ny hjemmeside

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress