Af Lars Dinesen - 31/05-15 19:09

Straffelovrådet: Danske IS-sympatisører skal kunne straffes med livstidStraffelovrådet: Danske IS-sympatisører skal kunne straffes med livstid

Det skal koste tid bag tremmer, hvis man kæmper for Islamisk Stat.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Uncredited)

Straffelovrådet: IS-sympatisører skal kunne få livstidDe juridiske eksperter foreslår at indføre ordet "landsforræderi" i straffeloven.
Det skal fremover være muligt at uddele hårde straffe til danskere, som rejser til for eksempel Irak for at slutte sig til den militante bevægelse Islamisk Stat.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

I en ny udtalelse foreslår Straffelovrådet, at danskere, der slutter sig til Islamisk Stat skal kunne straffes med op til 10 års fængsel. Men hvis man tilslutter sig Islamisk Stat og kæmper mod danske styrker, skal man kunne straffes med fængsel på livstid.

- Der er stor forskel på at tilslutte sig Islamisk Stat og stå lidt bagved eller stå ved fronten og skyde mod danske fly, siger Bent Carlsen, præsident for Øster Landsret og formand for Straffelovrådet til jyllands-posten.dk.

- Derfor deler vi det op og siger, at normalstraffen bør være op til 10 år og op til livstid, hvis man deltager i kamp mod danske styrker og måske skyder mod danske fly.

Samtidig anbefaler Straffelovrådet ifølge Jyllands-Posten, at man laver et nyt punkt i straffeloven, som skal samles under overskriften landsforræderi.

LÆS OGSÅ: Irak graver 470 soldaterlig op fra massegrave nær Tikrit

Hos justitsminister Mette Frederiksen (S) bliver udtalelsen fra Straffelovrådet positivt modtaget.

- Jeg er meget, meget glad for udtalelsen. Det er strafferammer i den absolut højeste ende, og det mener jeg også, det bør være, siger hun til Ritzau.

- Jeg er selv af den meget klare overbevisning, at danskere, som tilslutter sig en terrororganisation som Islamisk Stat og måske samtidig kæmper mod danske styrker, de begår landsforræderi.

Spørgsmål: Hvorfor er ordet "landsforræderi" så vigtigt at få med?

- Det er vigtigt at hæfte ord på de rigtige ting. Hvis man rejser til Mellemøsten for at slutte sig til Islamisk Stat, så er det problematisk, dels fordi det er en af de mest grusomme grupper, der er lige nu.

- Men det er også vigtigt at få den dimension med, at når man direkte kæmper mod vores egne soldater, som Folketinget på demokratisk vis har besluttet at sende afsted, så er man en forræder mod Danmark.

LÆS OGSÅ: 14-årig dreng er dømt for terror

I efteråret 2014 anmodede regeringen Straffelovrådet om et bud på, hvordan man bedre kan gribe ind over for danskere og herboende udlændinge, der rejser til Mellemøsten og tilslutter sig Islamisk Stat.

Islamisk Stat kontrollerer store dele af Irak og Syrien og har i områderne udråbt, hvad bevægelsen selv kalder et kalifat. Danmark er med i den koalition, der bekæmper IS i Irak. Det sker med danske F16-fly.

LÆS OGSÅ: Assad indleder stor offensiv mod IS ved oldtidsby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress