Af Lea Ostenfeld Bitsch - 27/11-15 17:12

Bandefolk dømt for planer om livsfarlig brandstiftelseBandefolk dømt for planer om livsfarlig brandstiftelse

Et angreb mod Black Armys klubhus i Odense blev tilsyneladende afværget i sidste øjeblik.

storybild

Retten i Kolding. (Billede: Polfoto)

En gruppe unge mænd fra miljøet omkring Fredericia-banden Bosperus planlagde sidste år et livsfarligt angreb mod Black Armys klubhus i Odense.

Det fastslår Retten i Kolding fredag eftermiddag i en dom, der koster seks af dem fængselsstraffe, mens en syvende slipper med en bøde.

Efter alt at dømme var det udelukkende politiets indgriben, der forhindrede et brandattentat mod klubhuset i Odense 3. september sidste år.

I dagene inden havde flere af de dømte ifølge anklageskriftet afprøvet to molotovcocktails bagved Fredericia Idrætscenter. Til angrebet havde de skaffet benzin og olie til fremstilling af yderligere ni af de brændende cocktails.

På aftenen for det planlagte angreb - efter at have sat kurs mod Odense - blev flere af mændene imidlertid anholdt og varetægtsfængslet for de farlige planer.

Sagens 21-årige hovedmand straffes med fængsel i to år, mens fem medsammensvorne i alderen 16-26 år ligeledes dømmes for forsøg på brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder.

Her strækker straffene sig fra et år og fem måneders fængsel til en 20-årig mand, mens den 16-årige slipper med ni måneders betinget fængsel.

Anklagemyndigheden havde desuden rejst tiltale om forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Ifølge anklagen planlagde mændene at skyde en eller flere personer i Fredericia, men den del af tiltalen fandt retten ikke bevist.

En syvende mand på 30 år, der ikke var tiltalt for angrebet mod Black Army, fik en bøde for besiddelse af patroner. Ligesom de seks andre blev han frifundet for forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Fem af de dømte har siddet varetægtsfængslet siden 3. september 2014. De blev løsladt efter domsafsigelsen.

LÆS OGSÅ: 28-årig er fængslet for at køre bandeleder ned i Esbjerg

LÆS OGSÅ: Våbenfund på Nørrebro kobles sammen med berygtet bande

LÆS OGSÅ: Hemmelig muslimsk gruppe klar til at anholde folk

LÆS OGSÅ: Politiet advarede mod farlig røg fra brand i Esbjerg Havn

LÆS OGSÅ: Falsk alarm ved Aarhus Universitet: Håndværkere startede brandalarm

LÆS OGSÅ: Skolebrand udvikler farlig røg

LÆS OGSÅ: 84-årig mand omkommer i brand i rækkehus på Mors

LÆS OGSÅ: Smeltet sne menes at være skyld i stor skolebrand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress