10-årig dreng mistede livet: Akutbilen holdt i garagen10-årig dreng mistede livet: Akutbilen holdt i garagen

Dagen efter, at akutlægebilen på Bornholm kørte i garagen, døde en 10-årig dreng. En anæstesisygeplejerske står nu frem og fortæller, at drengen ‘ikke fik chancen’ på grund af den manglende akutlægebil.

storybild

Billedet fra ulykken. (Billede: Foto: Morten Brandborg)

Da en 10-årig drengs forældres bil bliver torpederet bagfra, og han slår hovedet voldsomt, får han ikke de mediciner, som dæmper blødninger og pres i hjernen. Øens akutlægebil er nemlig kørt i garage dagen før.

Anæstesisygeplejerske José Miguel Lee Gonzalez er på vagt på Bornholms Hospital i Rønne, da ulykken sker den 1. august klokken 14.50.

Han har tidligere kørt akutbilen, men personalet har fået at vide, at bilen ikke længere må bruges.

Da Falck alligevel ringer klokken 14.55 og beder om hjælp til trafikulykken med den 10-årige og hans 8-årige søster, smider han alt:

LÆS OGSÅ: Region fik penge til akutlægebil på Bornholm i juni - den holder stadig stille

- Jeg hørte, at der var to børn i ulykken, og så løb jeg alligevel, fortæller Jose Gonzalez, der har arbejdet med specialiseret akutbehandling i 20 år.

Han ankommer til ulykkesstedet klokken 15.15 – 25 minutter efter ulykken fandt sted, og 20 minutter efter akutlægebilen kunne have været der.

- Jeg giver ham ilt. Men da jeg får oplyst, at der primært er mistanke om, at han på grund af slag mod hovedet har væskeansamling i hjernen, mangler jeg de mediciner, blandt andet særlige saltvandsopløsninger og et særligt medicinpræparat mod stærk blødning. Alt sammen noget, som kan mindske tryk og blødninger i hjernen.

Ifølge Jose Gonzalez er de manglende redskaber en del af akutlægebilens udstyr, da de skal gives med det samme. Han indberettede forløbet som en utilsigtet hændelse.

- Hvis der er væskeansamlinger i hovedet, er minutter afgørende. Det er ikke sikkert, at han havde overlevet, men jeg vil sige det sådan her – han fik ikke chancen.

Drengen bliver fløjet til Rigshospitalet, hvor han dør klokken 02.19 om natten.

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren går nu ind i sag om død treårig dreng

Andet tilfælde

Blev der begået kritisable fejl, da den treårige dreng Htaw døde af et astmaanfald på Bornholm den 8. oktober, hvor øens akutlægebil holdt i garagen?

Det spørgsmål rejser Styrelsen for Patientsikkerhed nu, efter at metroxpress har beskrevet sagen.

- Vi er ved at undersøge sagen. Vi indhenter journaler, politiets rapporter, opkald til alarmcentralen, journaler fra ambulancen og sygehuset, og så taler vi med det involverede sundhedspersonale, siger Bente Møller, der er sektionsleder i styrelsen.

LÆS OGSÅ: Bornholm uden akutlægebil: Treårig dreng døde af astmaanfald

Hun forklarer, at dødsfald som den treåriges ofte udløser en undersøgelse af, om der er sket noget kritisabelt.

- Når vi har et uventet dødsfald, som det her hos en treårig dreng, udløser det et retslægeligt ligsyn, hvor vi sammen med politiet vurderer, om der er noget, vi skal gå videre med. Det vil vi næsten altid gøre i sag som den her type sager, siger Bente Møller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress