Af Ritzau - 25/11-16 18:38

Kioskejer blev stukket med kniv i hovedet for cigaretterKioskejer blev stukket med kniv i hovedet for cigaretter

76-årig mand blev stukket i hovedet og i halsen af ung kunde i Østbyens Kiosk i Ikast.

storybild

Midt- og Vestjyllands Politi håber på oplysninger fra vidner i sagen om et blodigt røveri i Ikast (arkivfoto). (Billede: Free/Politiet)

En 76-årig mand blev stukket tre gange med kniv under et røveri i en kiosk i Ikast fredag formiddag.

Manden, der er indehaver af kiosken, blev ramt i hovedet og i halsen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Offeret er dog uden for livsfare, lyder det fra vagtchefen ved politiet tidligt fredag aften.

En ung mand menes at stå bag overfaldet.

Han bedømmes til at være 16-17 år, og ifølge politiets signalement har han et mellemøstligt udseende.

Den unge talte gebrokkent dansk, var iført sort tøj og havde en sort kasket på hovedet.

Desuden havde han en rygsæk med sig.

Politiet fik anmeldelsen lige omkring 11.30, og tilsyneladende opholdt den unge sig i Østbyens Kiosk på Jyllandsgade i cirka tre kvarter.

Nu håber politiet at få oplysninger fra vidner, der kan have set gerningsmanden eller har viden om ham.

Udbyttet var beskedent. Han stak af med en pakke cigaretter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress