Af Ritzau - 19/11-15 09:21; Opdateret: 19/11-15 09:51

Dansk økonomi voksede lidt mere i 2014 end hidtil troetDansk økonomi voksede lidt mere i 2014 end hidtil troet

Vækst i dansk BNP revideres op med 0,2 procentpoint i 2014.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk økonomi voksede en anelse mere i 2014, end de økonomiske beregninger hidtil har vist.

Danmarks Statistik har revideret nationalregnskabet og er nået frem til, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 procent i 2014 efter korrektion for prisudviklingen.

Dermed er BNP-væksten for 2014 revideret op med 0,2 procentpoint, oplyser Danmarks Statistik. Det er en mærkbar opjustering, skriver Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar.

- Det står ikke klart, hvordan dagens tal påvirker udgangspunktet for væksten i 2015. Det får vi først svar på, når der kommer foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal 2015 senere på måneden, skriver Frederik I. Pedersen.

- Men samlet giver dagens tal et mere positivt billede af den økonomiske vækst og velstand i dansk økonomi de senere år, og der er tale om mærkbare opjusteringer, siger han.

Ifølge Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, skyldes forbedringen især en ny opgørelse af importen, som har vist sig at være steget mindre, end økonomerne tidligere har vidst.

- En større del af det, vi har brugt herhjemme, har altså været lavet her i landet. De nye tal for BNP-udviklingen passer noget bedre med udviklingen i beskæftigelsen, der har været positiv i over to år, siger Las Olsen i en skriftlig kommentar.

- Billedet af dansk økonomi er fortsat, at vi er i gang med et opsving, der ikke er særlig kraftigt, når man tager højde for længden og dybden af krisen. Men et opsving er det, tilføjer han.

Danmarks Statistik har set nærmere på tal i nationalregnskaberne for 2012-2014, og de nye beregninger har generelt opjusteret væksten i alle årene.

- Med beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint fra minus 0,7 procent til minus 0,1 procent. For året 2013 er BNP-væksten revideret op med 0,3 procentpoint til minus 0,2 procent, lyder det.

- Alt i alt er dagens tal en positiv nyhed for dansk økonomi, der viser, at det økonomiske tilbageslag i 2012 og 2013 ikke var helt så kraftigt, som vi tidligere gik og troede, siger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit, i en kommentar.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Alm. Brand gav kursfølsomme oplysninger i interview

LÆS OGSÅ: Tobakskrig afgjort: Mor krævede 275 millioner fra sin datter

LÆS OGSÅ: Italiensk sportsvogn ræser frem på børsen

LÆS OGSÅ: Flemming Østergaard forstår ikke nyt erstatningskrav

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress