Af - 18/10-15 12:49; Opdateret: 18/10-15 16:11

Kan du huske Emil fra 'Os – det bare os'? Sådan ser han ud i dagKan du huske Emil fra 'Os – det bare os'? Sådan ser han ud i dag

Han var en fast del af værtsholdet på 'Os – det bare os'. I dag spiller Emil Kærså musik og kaster sig over forskellige kunstprojekter. Og så forsøger han at slå igennem med en tegneserie.

Bildstrecke im Grossformat »

Den gamle børnevært har gang i flere forskellige projekter, du kan se mere til her i galleriet.

Han kørte på rulleskøjter, breakdancede, quizzede ved det store 'quiz-rør,' som medværten Emilia hang ud af, og så var han prøvekanin i en masse rekordforsøg i 'Os – det bare os'. I dag er Emil 28 år, tegneseriemager, musiker og bor på Østerbro i København.

- Jeg er uddannet i communication design og business, så jeg kan leve af at være kunster og musiker. Primært bruger jeg grafisk design, når jeg maler tegneserier og kommunikationen til inspiration til de digitale billeder, jeg tegner, siger Emil Kærså til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kan du huske Emilia fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dag

Gennem årene er han blevet genkendt en hel del på gaden som 'Emil fra Os – det bare os'. Og det er der en god grund til, siger han selv.

- Jeg har svært ved at gro mig et stort fuldskæg, som jeg kan gemme mig bag ved, griner Emil, som fortæller, at han havde det svært med berømmelsen i teenageårene.

- Jeg syntes faktisk, det var svært at tackle. Til sidst sagde jeg bare 'nej,' når folk kom hen og spurgte mig: 'Kender jeg ikke dig et sted fra? Har jeg ikke set dig før?' Noget, som kan lyde som en dårlig scorereplik. Det kom til at minde mig for meget om det her nedfrosne stjernebillede, siger Emil.

I virkeligheden var han faktisk ret generet og fortæller, at han godt kunne have en tendens til at gemme sig lidt bag kameraet, selvom det naturligvis ikke var en mulighed, når programmet skulle i kassen.

Det var også sjovt at blive genkendt, men med tiden begyndte Emil at blive træt af, at nogle mennesker havde en idé om, hvem han var, før de havde mødt ham.

- Jeg blev lidt træt af folks forestillinger om, hvordan jeg var, i stedet for at de lærte mig at kende, mit nye jeg og den person, jeg gerne ville være som voksen, siger han.

LÆS OGSÅ: Fremadstormende rockband: - Vores nye album blev skabt i en rus af druk og svampe

Musik-eksperimenter
'Os – det bare os' var fyldt med eksperimenter, som Emil ofte var med til at udføre. Og når Emil tænker tilbage på børneprogrammet, husker han, hvordan musikken var en del af hverdagen, da han var syv år gammel og børnevært.

- Jeg kan huske, vi havde mange forskellige eksperimenter, og der skulle jeg på et tidspunkt lave sådan et marathon-musikstykke på et keyboard. Der var en masse mærkelige rekordforsøg, husker han.

Der har altid været musik i Emils liv. Hans far, Morten Kærså, er pianist, komponist, producer, en del af bandet Moonjam og har blandt andet tidligt i karrieren arbejdet sammen med Sanne Salomonsen. Selvom han var en halv-kendt dansker, overhalede Emil ham hurtigt indenom.

- Efter programmet blev mere og mere kendt på DR, så kan jeg huske, at jeg på et tidspunkt blev mere kendt end min far derude, griner Emil.

LÆS OGSÅ: Ny børneapp genopliver ghettoblaster og lydbånd

Musikeksperimenterne har han ikke lagt bag sig. I dag foregår det ikke i DR-Byen men i et lydstudie på Refshaleøen.

- Vi spiller noget rocket, country-pop. Det er sådan lidt en sjov blanding, et musikfællesskab, hvor vi optager lidt på kryds og tværs, siger Emil, som spiller både guitar, keyboard, men primært trommer.

Derudover laver han sammen med flok kammerater musik i bandet Swampyband.

LÆS OGSÅ: Derfor er musikken så høj på Joe and The Juice

Tegneserier
For tiden er Emils store fokus tegneserie-projektet Cityrotterne, som skal pryde en sektion af 'Byens Hegn,' den grønne Metro byggeri-afskærmning i København fra den 10. november. Det er en serie om tre rotter, som lever i byen og bliver 'taget ved næsen' af en menneskelig karakter kaldet Karl Heinz.

For ham er det vigtigt at holde fast i det indre barn: Det er vigtigt at være god til at lege, både når man skal præstere, producere og eller hygge sig med vennerne i fritiden.

- Jeg prøver stadig at holde fast i det indre barn. Den løsslupne side. Samtidig prøver jeg at sætte nogle mål, som vi faktisk også gjorde i 'Os – det bare os', fortæller multikunstneren. Vi lavede nogle rekordforsøg, som var helt umulige,sådan noget med, at jeg skulle spille klaver uafbrudt i et år. Og det var der faktisk meget humor i, siger Emil Kærså.

Hvis du er interesseret i at se og høre mere til Emil Kærsås projekter, kan du se mere her på Facebook-siderne for Swampyband, Cityrotterne og eksempler på tegneserien SpaceCadet.

LÆS OGSÅ: Skolebørn løber skrigende rundt: Jagtes af klovne i gaderne

LÆS OGSÅ: TV: Disse tre mænd danner 'par': Nu vil de have børn sammen

LÆS OGSÅ: TV: Hør den døde løve brøle for fuld kraft

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress