Af - 28/09-16 08:41; Opdateret: 28/09-16 09:00

3.g’ere må ikke bære kongekrone til introfest: Det er ikke i orden3.g’ere må ikke bære kongekrone til introfest: Det er ikke i orden

Gymnasieelever fik frataget kongekroner ved døren til introfest. Ingen skal hævde sig over andre, lyder det fra rektor.

Bildstrecke im Grossformat »

Skal lærerne og rektor blande sig i elevernes traditioner?

Det spørgsmål bliver nu diskuteret på Roskilde Katedralskole efter, at de 16 3.g-klasser i fredags blev nægtet at bære en kongekrone til den årlige introfest, som det ifølge eleverne selv er blevet kutyme, ligesom 1.g’erne frivilligt kan bære en sut om halsen.

Omkring halvdelen af 3.g’erne havde skaffet en kongekrone til festen ifølge elevrådsformand Johanne Christensen, og hun ærgrer sig over, at udklædningen blev taget fra dem ved døren, hvor dørmænd havde fået besked på at fjerne det kongelige symbol fra elevernes hoveder.

- Det kom som en overraskelse for mange elever, fordi de har set det som en tradition at bære kongekrone som 3. g’er, og vi føler i elevrådet, at det er ærgerligt, at ledelsen ikke har inkluderet os i beslutningen om at fjerne dem, siger hun.

LÆS OGSÅ: Intro-fest stak HELT af: Nu forbyder universitetet flere fester

Mads Banke går i 3. g, og han fortæller, at han havde set frem til en fest, hvor han stolt kunne vise, at han nu var nået så langt som til sidste trin på ‘gymnasie-stigen.’

- Jeg synes ikke, det er i orden. Det har været en tradition, mens jeg har gået på gymnasiet, og jeg er ærgerlig over, at den oplevelse blev taget fra mig, siger han og bedyrer, at det var helt frivilligt for de nye, om de ville bære en sut.

- Hvis man ikke havde lyst til at have sutten på, kunne man bare lade være, siger han.

Et spørgsmål om ligeværd
Rektor på Roskilde Katedralskole, Claus Niller Nielsen, mener ikke, at der er tale om en tradition men erkender, at han så enkelte elever bære krone sidste år.

Han forklarer over for metroxpress, hvorfor kongekronerne blev taget fra de feststemte elever.

- I år er det vokset, og så synes jeg, at det begyndte at ligne noget, som skolen ikke er kendt for, nemlig hierarki. Vi er kendt for at arbejde med, at der ikke er forskel på 1., 2. og 3.g’erne, og der er ikke særlige privilegier her. Det er nogle værdier, vi har arbejdet hårdt på at indføre, og det er derfor, vi reagerer, når vi pludselig opdager, at nogle vil hævde sig over andre, siger han.

LÆS OGSÅ: Rektor klar til politianmeldelse: Omstridt introfest rykker til København

For Claus Niller Nielsen er kongekronernes symbolik i strid med god dannelse.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis eleverne blot har ønsket at komme festligt udklædt, men vi er i en situation, hvor vi flytter eleverne fra at være store børn til unge voksne, og denne tid er super vigtig for deres dannelse. I denne dannelse er ligeværd en vigtig værdi at få med. Derfor vil vi gerne udfordre dem i betydningen af det, de gør, siger rektoren og fortæller, at der ikke er nogle elever, der har klaget over udklædningerne.

Er det ikke en pseudo-problematik, hvis ingen har klaget over det?

- Sådan synes jeg ikke, man kan stille tingene op. Tænk, hvis man som forældre ventede med at gøre noget, før barnet har gjort noget dumt. Som voksen er man nødt til at træde i karakter, siger Claus Niller Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress