Af - 26/05-15 06:54; Opdateret: 26/05-15 07:19

Svenskere i tusindvis befrugtes i DanmarkSvenskere i tusindvis befrugtes i Danmark

På få år er antallet af svenske kvinder, der tager til Danmark for at blive kunstig befrugtet, 30-doblet. Liberal dansk lov gør Danmark til Nordeuropas centrum for babyturisme.

storybild

Antallet af svenske kvinder, der får kunstig befrugtning i Danmark, er mangedoblet på få år. I Sverige kan enlige kvinder ikke få lov til at blive befrugtet og det er ulovligt for sæddonerer at være anonyme. Det sidste gør, at der kun er få donorer og derfor lang venteliste. Svenske kvinder søger derfor til Danmark. (Billede: Nora Lorek / TT)

Udenlandske kvinder strømmer til Danmark for at blive gravide.

I Danmark kan kvinder blive kunstigt befrugtet til de er 45 år gamle, også selv om de er enlige. Det har fået tusindvis af skrukke udlændinge til at opsøge danske fertilitetsklinikker.

Antallet af svenske kvinder, der bliver behandlet for barnløshed i Danmark, er steget fra 105 i 2006 til 3.107 i 2013, oplyser Statens Serum Institut.

LÆS OGSÅ: Danske eksperter er overbevist: Populær kur hjælper mod barnløshed

Oven i det kommer godt 1.500 behandlinger af tyskere og over 1.000 nordmænd og flere hundrede behandlinger af engelske og franske kvinder.

Ifølge lektor Stine Willum Adrian, der forsker i fertilitetsrejser på Aalborg Universitet, er det de frie danske regler for sæddonorer og kunstig befrugtning, der får udlændinge hertil.

- Flere danske klinikker er begyndt at henvende sig direkte til udlændinge. Hovedårsagen er, at der er meget forskellig lovgivning i landene, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hvert 10. barn fra kunstig befrugtning fødes af en singlemor

I alt blev 8.663 af de 35.233 behandlinger på danske klinikker i 2014 udført på kvinder, der bor i udlandet, altså omkring hver fjerde.

Det præcise beløb, de udenlandske kvinder betaler, kendes ikke, men på offentlige klinikker er udgiften 76.413 kroner pr. nyfødt baby.

- Det er ingen tvivl om, at det her for mange kvinder er en ganske bekostelig affære, da der ofte skal mange behandlinger til. Hver gang skal de rejse til Danmark, leje hotel, købe sæd og have medicin, siger Stine Willum Adrian.

LÆS OGSÅ: Kyle er blevet far: Hans egen mor bar sønnen

Copenhagen Fertility Center praler af at have hjulpet med at undfange 9.222 børn. Her siger professor og leder Svend Lindeberg:

- I virkeligheden er det største problem, at kvinder er ældre, når de vil have børn. De burde få dem i 20’erne, så behøvede de ikke hjælp.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress