Af - 27/09-16 04:00

Alvorlige bivirkninger som død og selvmord forsvinder i medicinforsøgAlvorlige bivirkninger som død og selvmord forsvinder i medicinforsøg

Nyt studie afslører, at alvorlige bivirkninger som død og selvmord ikke kommer med, når medicinalvirksomheder publicerer forsøg. En praksis, der kan være fatal for patienterne

Bildstrecke im Grossformat »
Mindst 60 danskere døde eller blev invaliderede, efter de fik kontrastmidlet Omniscan i forbindelse med MR-undersøgelser i 90erne og 00erne. Midlet viste sig at kunne påføre patienter med svage nyrer den stærkt invaliderende og dødbringende sygdom NSF. Der er ingen behandling. BT kunne i 2011 afsløre, at virksomheden bag midlet havde lavet forsøg, der viste, at midlet kunne være giftigt, men den viden fik danske læger aldrig. På billedet ses nogle af ofrene for Omniscan-skandalen til samråd i Sundhedsudvalget. Kilder: Dagens Medicin, Videnskab.dk, New Scientist, New York Times. Medicinalgiganten Merck trak i september 2004 det populære gigt-lægemiddel Vioxx tilbage på grund af bekymringer om, at midlet øgede risikoen for hjerteanfald og blodpropper. Tilbagetrækkelsen skete efter afsløringer om, at Merck havde tilbageholdt informationer om risikoen ved Vioxx fra læger og patienter i over fem år resulterende i mellem 88.000 og 140.000 alvorlige sager om hjerteproblemer. Kilder: Dagens Medicin, Videnskab.dk, New Scientist, New York Times. Til trods for at producenterne af antidepressiv medicin havde beviser for, at deres produkter ikke havde effekt på børn og unge, men førte til selvmordsadfærd, så hemmeligholdt virksomhederne deres viden. British Medical Journal afslørede sidste år, at producenten af det antidepressive middel Seroxat i 2001 lavede et studie, der viste, at deres medicin ikke havde nogen effekt på unge i alderen 12-18 år, og hver ottende udviklede selvmordstanker. De resultater blev skjult af producenten, og i Danmark har 3.057 unge under 18 år fået pillerne siden år 2000. Kilder: Dagens Medicin, Videnskab.dk, New Scientist, New York Times.

Når medicinalvirksomheder publicerer forsøg med deres lægemidler, forsvinder halvdelen af de bivirkninger, som fremgår af upubliceret data.

Det viser en ny undersøgelse af 28 studier af lægemidler, hvor forskere har sammenlignet publicerede og upubliceret data fra medicinalindustrien.

Medforfatter til undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, professor i medicin og farmakologi Yoon K. Loke, fortæller, at manglen på data betyder, at man kun har en begrænset viden om mulige skadevirkninger.

LÆS OGSÅ: P-piller nedsætter sexlysten hos tusindvis

- Nogle af de beslutninger om medicinsk behandling, som patienter og læger træffer, kan være noget af de vigtigste beslutninger overhovedet, fordi det både kan være livreddende, men også livstruende, siger han og understreger vigtigheden af, at læger og patienter derfor har det fulde kendskab til data.

Samme udlægning har Karsten Juhl Jørgensen, der er læge og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center, som laver uvildig forskning i lægemidler.

- Nogle af skadevirkningerne, der ikke rapporteres, er væsentlige og alvorlige. Det gør jo, at når man som læge skal skrive medicin ud, undervurderer risikoen for skader. Og patienterne er ikke klar over, hvad de går ind til. Det fører til et uhensigtsmæssigt overforbrug, siger han og pointerer, at det nye studiet sætter nyt fokus på et generelt problem.

LÆS OGSÅ: Udbredt gigtmedicin er farligere end mange tror

- De bekræfter jo, hvad vi godt ved, og hvad vi også har fundet i vores studier, hvor vi har sammenlignet publicerede og ikke-publicerede data: Der er en meget markant og tydelig underrapportering af skadevirkninger.

Begge forskere peger på, at problemet opstår, fordi industrien, der har interesse i at tjene penge på deres produkter, selv skal dokumentere deres sikkerhed.

- Det er jo et udtryk for det grundlæggende problem, at vi lader firmaer, der skal sælge og tjene på præparaterne, selv undersøge og rapportere om sikkerheden. Det kan vi kun takke os selv for som samfund, siger Karsten Juhl Jørgensen, læge og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center.

LÆS OGSÅ: Minister skal ind i sag om skjulte lykkepille-dødsfald

Samme opfattelse har Professor i medicin og farmakologi ved Norwich Medical School, Yoon K. Loke

- Der er en interessekonflikt i, at det er industrien selv, der beslutter, hvilke bivirkninger der kan og ikke kan kobles til en behandling. Der kan være kommercielle eller politiske grunde, der kan påvirke vurderingen af, hvilke bivirkninger der indgår, siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelindustriforeningen: Vi kan ikke genkende det billede

Konsulent i Lægemiddelindustriforeningen Mikkel Møller Rasmussen kan ikke genkende, at lægemiddelvirksomheder undlader at medtage bivirkninger i de studier, de publicerer.

- Der er ikke nogen i industrien, der har interesse i, at der er bivirkninger, som ikke kommer frem. Man arbejder hele tiden på, at produkterne er så sikre som muligt, og det er de to ting, som betyder mest. Effekt og sikkerhed, siger han.

Hvordan kan det være, at studiet finder, at der rapporteres langt flere bivirkninger i upubliceret data sammenlignet med den data, som virksomheden publicerer?

- Det kan jeg ikke rigtigt svare på. Det er ikke det billede, siger Mikkel Møller Rasmussen.

Af studiet fremgår det også, at alvorlige bivirkninger som dødsfald og selvmordsforsøg, der er beskrevet i de upublicerede studier, ikke er med i de publicerede studier. Hvad kan forklaringen være på det?

- Det kan jeg ikke gætte på. Det er en faglig vurdering fra den enkelte læge, om en hændelse skal kategoriseres som en bivirkning eller ej, så alle de her vurderinger stammer fra læger, der kan have forskellige opfattelser.

Risikerer man ikke, at beslutninger om at godkende og anvende medicin bliver taget på et forkert grundlag, hvis lægemiddelstyrelser og sundhedspersoner ikke er bekendt med alle bivirkninger?

- Virksomhederne har ikke nogen interesse i, at information om bivirkninger ikke kommer frem, og vi har i øvrigt tillid til, at myndighederne ikke godkender produkter, der ikke er sikre. Man skal også huske, at myndigheder pr definition har adgang til alle rådata ved godkendelse, og forskere har mulighed for at tilgå de data, som ikke publiceres på forskellige hjemmesider og hos producenterne selv, siger Mikkel Møller Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress