18/03-16 23:52

DF vil bekæmpe radikalisering uden at skele til konventionerDF vil bekæmpe radikalisering uden at skele til konventioner

Efter påske skal partilederne på statsministerens opfordring finde nye tiltag mod radikalisering.

storybild

"Sund fornuft" skal ikke bremses af "tilfældige jurister fra centraladministrationen", mener Kristian Thulesen Dahl (DF). (Billede: Polfoto/Jens Dresling/polfoto)

"Sund fornuft" skal ikke bremses af "tilfældige jurister fra centraladministrationen".

Sådan siger Kristian Thulesen Dahl (DF) til Jyllands-Posten, hvor han opfordrer til, at partilederne ikke tager hensyn til konventioner, når de efter påske skal finde nye redskaber til at bekæmpe radikalisering med.

- Vi foreslår en ramme om forhandlingerne, der betyder, at alle forslag, der ikke kolliderer med grundloven, er forslag, som vi som politikere seriøst skal overveje at føre ud i livet, siger Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.

- Konventioner og andre internationale aftaler er noget, et helt almindeligt flertal i Folketinget har påtaget sig som forpligtelse, og derfor kan et almindeligt flertal sige, at den forpligtelse vil vi ikke længere have, siger han.

Dansk Folkeparti har tidligere foreslået at tage statsborgerskabet fra Abu Bilal, imamen fra Grimhøjmoskeen. Det er et forslag, der strider mod konventionerne.

TV2 har for nylig med skjult kamera afsløret, hvordan en imam i moskeen belærer tilhørerne om, hvilke blodige straffe - herunder stening - Koranen dikterer ved blandt andet utroskab.

For at bekæmpe radikalisering skal Danmark være villig til at risikere en sag ved de internationale domstole, forsøge at ændre konventioner eller helt træde ud af konventioner, mener Kristian Thulesen Dahl.

Det afviser Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen har planer om.

- Det burde være en selvfølge for alle, at løsningsforslag, som vi drøfter, lever op til både grundloven og til Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Vi er en retsstat, siger han til Jyllands-Posten.

- Jeg opfordrer til, at Dansk Folkeparti ser på muligheder frem for begrænsninger. Danmark skal være et land, man kan regne med, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress