Af Marc Nicholas Thygesen - 16/06-15 10:41; Opdateret: 16/06-15 10:58

67-årig mand stukket ned under hjemmerøveri i Horsens67-årig mand stukket ned under hjemmerøveri i Horsens

En 67-årig mand er blevet indlagt på sygehuset efter et overfald i sit hjem på Nørrebrogade i Horsens.

En 67-årig mand blev overfaldet og såret under et hjemmerøveri i Horsens tidligt tirsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Værtshusgæst angreb anden mand med knust flaske

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som modtog anmeldelsen omkring klokken 04.

- En ukendt gerningsmand trængte ind hos en 67-årig mand i hans hjem i Horsens, der opstod tumult, og den 67-årige mand blev stukket med et ukendt gerningsvåben, skriver politiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: To unge fængslet for groft røveri i Høje Taastrup

Den ældre mand befandt sig på førstesalen af sin toplans-lejlighed på Nørrebrogade i Horsens, da han blev overfaldet af en endnu ukendt gerningsmand.

- Jeg kan bekræfte, at vi fik anmeldelsen om et hjemmerøveri klokken 04, men derudover har jeg ikke flere oplysninger, siger vagtchef Jørn Lindhardt til Ekstra Bladet.

Mandens tilstand er nu stabil, men ifølge TV Syd er manden indlagt på sygehuset med en sammenklappet lunge.

LÆS OGSÅ: Fire fængslet efter grov vold i Langå

Klokken 04.45 var han i potentiel livsfare, men dog stabil.

Efter overfaldet bevægede den ældre mand sig ned i kælderetagen, hvor lejlighedens anden beboer lå og sov. Ofret vækkede ham og blev kørt på skadestuen, skriver BT.

Sagen efterforskes af Horsens Lokalpoliti, og af hensyn til efterforskningen er der ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt, lyder det.

Politiet er i fuld gang med at efterforske sagen og har afspærret området.

Hvordan gerningsmanden fik adgang til lejligheden, og hvordan han slap derfra, ved politiet endnu ikke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress