Af Ritzau - 04/10-16 11:07; Opdateret: 04/10-16 12:17

Trods meldinger om at vælte Løkke tror Samuelsen på aftaleTrods meldinger om at vælte Løkke tror Samuelsen på aftale

LA mener, at der kan nås enighed om økonomisk politik. Ingen er interesseret i valg, siger Anders Samuelsen.

storybild

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, mener stadig, at der kan indgås en aftale om en 2025-plan. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk)

Allerede i august skulle Liberal Alliance have væltet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Sådan lød den opsigtsvækkende udmelding fra partileder Anders Samuelsen mandag ved et debatarrangement hos Børsen.

Løkke var nemlig veget bort fra regeringsgrundlagets ambition om at sænke topskatten med fem procentpoint.

Men tirsdag, hvor Folketinget åbner, erklærer Samuelsen sig parat til at indgå en aftale. Og han afviser, at forhandlingerne ender med, at danskerne skal til valg igen.

- Det kommer ikke til at ske. For vi får lavet en rigtig god aftale, siger han.

- Hverken DF, V eller K har en interesse i, at der skal komme et valg nu. Folkestyret har ikke nogen interesse i det. Jeg tror heller ikke, at befolkningen har en interesse i det.

- Men det vigtige er også, at vi har nogle politikere, der er klare i mælet om, hvor grænserne går. Det er det, vi prøver at introducere i dansk politik.

- Pointen i politik er ikke, at man bare skal indgå aftaler, uanset hvad indholdet er, siger Anders Samuelsen.

Det var Samuelsen, der sidste år fik gennemtrumfet, at regeringsgrundlaget indeholder en "ambition" om at sænke topskatten med fem procentpoint.

Men da statsministeren i august fremlagde regeringens konkrete udspil om topskattelettelser, indeholdt det kun lettelser for indkomster op til en million kroner.

Det har fået Samuelsen til at gentage igen og igen, at de fem procentpoint "hele vejen op" er et ultimativt krav fra LA, en såkaldt rød linje.

- Vi har sagt, hvad der er vores røde linje, og det holder vi fast i, siger Samuelsen.

- På samme måde som DF holder fast i deres røde linje. De kommer aldrig til at skrive under på en aftale, hvor der ikke er vækst i den offentlige sektor.

- Det ved vi godt. Og Lars Løkke vil ikke være statsminister, hvis man ikke overholder de grundlæggende konventioner. Så alle partier har deres røde linjer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress