Af - 23/03-15 13:07; Opdateret: 23/03-15 14:08

Venstres retsordfører: Butikstyverier skal prioriteres af politietVenstres retsordfører: Butikstyverier skal prioriteres af politiet

Politiet skal prioritere butikstyverier og derfor oftere rykke ud, når købmænd ringer for at anmelde et tyveri, siger Venstres retsordfører til DR Nordjylland.

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Når købmænd ringer for at anmelde et tyveri, så skal politiet oftere rykke ud.

LÆS OGSÅ: Isolér radikaliserede fanger i fængsler

Det mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen efter kritik fra en række købmænd, der føler sig svigtet af politiet.

- Det er meget krænkende for ejernes retssikkerhed, når politiet ikke rykker ud. Og samtidig kan det også have en stor præventiv effekt, at politiet kommer og ordner sagen der ude, siger folketingspolitikeren til DR Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Politikere: Det skal være lovligt at gå over for rødt

Ifølge ham ser man en stigning i antallet af tyverier fra butikker.

- Og det kunne jo være fordi, nogle af de kriminelle har fundet ud af, at det ikke er noget politiet sådan rigtig prioriterer. Og det synes jeg, er helt uacceptabelt, siger Karsten Lauritzen.

LÆS OGSÅ: Advokat føjer to politikere til politianmeldelse efter terrordom

Ifølge politiinspektør Stig Lundbo fra Nordjyllands Politi er det et spørgsmål om ressourcer, når politiet undlader at køre ud til simple butikstyverier og i stedet beder butiksejeren om at anmelde det via en formular på internettet.

- Rigspolitichefen og justitsministeren siger jo, at kriminaliteten falder dramatisk, og så må der være ressourcer frigjort til for eksempel at håndtere nogle af de her sager noget mere, siger Karsten Lauritzen til DR Nordjylland.

Han påpeger blandt andet, at det tidligere typisk var landbetjentene, der tog sig af den slags sager, men dem har Rigspolitiet valgt at nedlægge.

- Så derfor ønsker jeg nu at tage en drøftelse med Rigspolitichefen og Justitsministeren om vi ikke skulle tage at tage en politisk beslutning om noget mere borgernær politibetjening, siger retsordføreren fra Venstre.

Ifølge ham er Venstre klar til at prioritere flere ressourcer til området og har blandt andet afsat 250 millioner kroner til en tryghedspakke i partiets finanslovsudspil.

I en undersøgelse for brancheorganisationen Danske Samvirkende Købmænd svarer to ud af tre adspurgte købmænd, at de har oplevet, at politiet ikke kom, da de ringede efter dem til et butikstyveri.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress