Af Ritzau - 13/07-16 08:58

Kvinde kvæstet efter sammenstød med vejtræ i BrammingKvinde kvæstet efter sammenstød med vejtræ i Bramming

Af ukendte årsager mistede kvinde kontrollen over sin bil, der kørte ud i rabatten og ind i et vejtræ.

storybild

En 44-årig kvinde fra Bramming-egnen er i kritisk tilstand efter at hun natten til onsdag påkørte et vejtræ. (Billede: Free/Colourbox)

En 44-årig kvinde fra Bramming-egnen blev tidligt onsdag morgen bragt til Esbjerg Sygehus efter et sammenstød med et vejtræ.

Ifølge lægernes meldinger til Syd- og Sønderjyllands Politi er hendes tilstand kritisk.

- Vi ved ikke, hvorfor hun mistede herredømmet over sin bil, men hun kørte ud i rabatten og ind i et vejtræ, siger vagtchef Anders Hansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ulykken skete på Kirkebrovej i Bramming øst for Esbjerg. Politiet fik anmeldelsen klokken 3.55.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress