Af - 23/06-15 12:30

17-årige Selma står frem: Rystede af skræk under eksamen17-årige Selma står frem: Rystede af skræk under eksamen

Gymnasieelev beskriver eksamensangst i debatindlæg.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik videre for at se flere billeder af Selma.

Efter sin nyligt overståede eksamen i samfundsfag var den 17-årige gymnasieelev Selma Gracanin med egne ord helt nede i kulkælderen. Hun blev nemlig grebet af massiv præstationsangst, da hun skulle op til mundtlig samfundsfagseksamen.

Oplevelsen beskrives i debatindlægget med titlen 'Jeg føler mig som den største fiasko i verden', som har været bragt i Politiken.

Her skriver Selma blandt andet:

Jeg kigger ud af de store ruder og presser tårerne tilbage. Jeg kan høre uret tikke, og det er snart min tur. Jeg ryster af skræk. Varmen breder sig i hele min krop, og jeg føler, jeg ikke kan mærke mine ben eller fingerspidser. Mine øjne slører. Mit hoved dunker og banker nærmest om kap med mit hjerte.

- Jeg skrev indlægget, fordi jeg havde en masse vrede, som jeg lod gå ud over mig selv. Jeg var skuffet over mig selv, fordi det gik, som det gjorde. Men jeg tænkte, at jeg ikke kan være den eneste, der har det sådan her, fortæller Selma til metroxpress.

Under eksamen var hun nemlig komplet mundlam:

Jeg åbner munden. Få ord når at komme ud af min mund, før smerten, der tidligere spredte sig i hele min krop, nu eksploderer i mit hoved. Jeg blinker et par gange med øjnene. Jeg føler, at lyset bliver forstærket, og at jeg bliver blændet. Min hukommelse er væk, og alt, hvad jeg kunne, alle mine guldkorn, er pist væk.

- Jeg føler ikke, der er nok fokus på det her. Der er fokus på elever, som ikke klarer sig godt i timerne - og det er godt, at de får hjælp. Men de, der klarer sig godt i hverdagen, de kan bære eksamens- og præstationsangst i dem selv, siger Selma.

Hun har tidligere gået til skolepsykolog for at få hjælp til at håndtere sin angst i nogle sociale situationer. I hverdagens undervisning har hun dog ingen problemer med at slappe af, da det at have kammeraterne omkring sig skaber en tryghed.

- Selve eksamenskurset her på gymnasiet har jeg ikke været til, fordi jeg ikke nåede at tilmelde mig, og der ikke er mange pladser på kurset, siger Selma.

Hendes undervisere kan dog ikke være i tvivl om, at der nu skal gøres noget.

- Jeg tror, at min lærer var ret chokeret over min reaktion. Fordi han er vant til at se mig være på en helt anden måde i timerne, hvor jeg er aktiv. Så da han så det, sagde han efter eksamen, at det er noget, vi skal arbejde med. Han forsikrede mig om, at jeg nok skal være klar til den endelige eksamen i 3. g, siger Selma.

LÆS OGSÅ: Hudlæge: Sådan skjuler du eksamenssved

LÆS OGSÅ: LISTE: Ni super fuskede måder der snydes til eksamen på

LÆS OGSÅ: Flere forældre køber hjælp til deres børns eksamen

LÆS OGSÅ: Kathrine med et snit på 12.2: - Jeg er nervøs for ikke at komme ind

LÆS OGSÅ: 9.klasseelev: Jagten på 12-taller er blevet en forbandelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress